Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ejeraftale om grønlandske lufthavne er underskrevet

Danmark og Grønland er enige om vilkårene for fælles ejerskab af lufthavnsselskabet Kalaallit Airports.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udvidelsen af de grønlandske lufthavne i Nuuk og Ilulissat er kommet et skridt nærmere.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formanden for Naalakkersuisut - det grønlandske landsstyre - Kim Kielsen, har underskrevet en aftale om det fælles ejerskab af selskabet Kalaallit Airports.

Selskabet skal stå for de omfattende anlægsarbejder, og ejes for to tredjedeles vedkommende af Grønland, mens Danmark har købt de resterende aktier for 700 millioner kroner.

Parterne mødtes i sidste uge for at forhandle detaljerne på plads, men først nu er dokumenterne underskrevet.

»Jeg ønsker et stærkt rigsfællesskab i udvikling og fremgang. Det understreger min underskrift på dagens aftale også«.

»Om få år kan man flyve direkte til Grønlands hovedstad, Nuuk, og isfjeldenes by Ilulissat«.

»Det her bliver vigtige skridt på vejen mod et stærkere og mere selvbærende Grønland«, siger statsministeren, der har opbakning fra et enigt Folketing.

Foruden det direkte kapitalindskud stiller den danske stat også garanti for et lån på 450 millioner kroner igennem Den Nordiske Investeringsbank, ligesom den også er klar til at låne det grønlandske selvstyre yderligere 450 millioner kroner.

Lånene har en mere fordelagtig rente, end man ellers ville kunne opnå, og de forbedrer dermed økonomien i lufthavnsprojektet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden