Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Martin Lehmann
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Havarikommission: Trailere på ulykkestog sad løst på tur over Storebælt

Lokale vindforhold på broen kan have været medvirkende til ulykken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Otte mennesker blev dræbt, fire blev alvorligt kvæstet, og otte blev lettere kvæstet i en af Danmarks værste togulykker, da et lyntog kolliderede med en sættevognstrailer, der havde revet sig løs fra et godstog på Storebæltsbroen.

Nu konkluderer Havarikommissionen i en foreløbig rapport, at flere trailere på ulykkesgodstoget ikke var låst ordentligt fast, og det er »overvejende sandsynligt«, at sættevognstraileren ikke var sat ordentligt fast på godstoget.

Kollisionen skete 2. januar klokken 7.30 om morgenen på Vestbroen mellem Sprogø og Fyn. Passagertoget fra DSB og godstoget fra DB Cargo Scandinavia havde ved sammenstødet en hastighed på omkring 120 kilometer i timen, og forreste del af lyntoget blev skrællet op. Øvrige vogne blev også beskadiget, ligesom sættevognstraileren blev totalskadet.

Havarikommissionens undersøgelser viser, at vinden på stedet og tidspunktet var så stærk, at den kunne få sættevognstraileren til vælte af godstoget, såfremt traileren ikke var låst ordentligt fast. Den maksimalt målte vindstyrke omkring ulykkestidspunktet var 21,6 m/s, og dette indikerer, at der lokalt kan have været kraftig nok vind til at vælte traileren af vognen.

Problemer med fjedre i lås

Ved undersøgelse af godstoget er det kommet frem, at der var problemer med nogle fjedre i låsemekanismen, hvilket betød, at flere sættevognstrailere på godstoget ikke var låst fast. Observationer af gnister indikerer desuden, at traileren allerede noget tid inden kollisionen ikke stod korrekt placeret.

Lokomotivføreren så disse gnister og trak i farebremsen et sekund før sammenstødet.

Togulykken var den værste siden 1988. De dræbte var fem kvinder og tre mænd. Et øjenvidne har forklaret, at alt var totalskadet i den vogn, han sad i, og der var mange tilskadekomne og panik, da ulykken skete.

Toget begyndte at ryste, ruderne sprang, og loftspaneler slog sig løs under sammenstødet. Der var i alt 131 passagerer og tre medarbejdere om bord på toget, da ulykken skete.

Der har længe været mistanke om, at låsemekanismen, der skulle holde traileren fast, ikke virkede. Godsvognen i ulykken er af den type, der hedder en lommevogn, på hvilken man kan sætte en lastbiltrailer fast. Denne trailer har en tap af metal, der skal låses fast i en slags nøglehul. Undersøgelserne viser altså, at flere trailere ikke var låst korrekt fast.

Havarikommissionen understreger i sin foreløbige rapport, at dens opgave ikke er at placere eventuel skyld for ulykken eller pådrage nogen et erstatningsansvar. Formålet med undersøgelserne er alene at forbedre jernbanesikkerheden og forebygge ulykker i fremtiden.

Kommissionen fortsætter sine undersøgelser af ulykken og vil senere udsende en endelig rapport.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden