Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Arbejdsløsheden blandt københavnere med ikke-vestlig baggrund er faldet fra 14 procent i 2014 til 8,6 procent i 2018. Arkivfoto.
Foto: Finn Frandsen

Arbejdsløsheden blandt københavnere med ikke-vestlig baggrund er faldet fra 14 procent i 2014 til 8,6 procent i 2018. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere indvandrere kommer i job, men støtte til retsstaten daler

Det går både godt og skidt med integrationen i København. Flere københavnere med ikke-vestlige baggrund kommer i arbejde, men opbakningen til demokratiet falder, viser kommunens integrationsbarometer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På mange måder går det fremad med integrationen i København. Flere indvandrere fra ikkevestlige lande kommer i arbejde. Flere får en uddannelse, mens færre falder fra, og de unge indvandrere oplever, at den sociale kontrol bliver mindre, så flere har frihed til at have en kæreste og vælge, hvem de vil giftes med.

Men samtidig går det tilbage med opbakningen til demokratiet, og næsten hver tredje – 31 procent – af de unge ikkevestlige indvandrere mener, at man skal følge de religiøse og kulturelle love, selv om de er i strid med den danske lovgivning. Det viser den nye udgave af det integrationsbarometer, som Københavns Kommune udarbejder hvert år, og som skal drøftes i kommunens integrationsudvalg mandag aften.

»Det er superbekymrende, at tilslutningen til demokratiet falder«, siger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

»Det er et tal, vi skal dykke ned i for at finde ud af, hvad der ligger bag, og om det er noget forbipasserende«.

Overordnet set går det den rigtige vej

Men borgmesteren ser en række opmuntrende tendenser i det nye integrationsbarometer.

»Overordnet set går det den rigtige vej med, at flere med anden etnisk baggrund kommer i job, og flere får en uddannelse«.

15 af 26 mål er nået

Barometret viser, hvordan det på 26 områder er gået med integrationen siden 2014, og hvordan det går med at nå de mål, som politikerne har vedtaget på de 26 områder.

På 15 ud af de 26 områder er målene for integrationsindsatsen nået. På seks områder har der været en let positiv udvikling, uden at målene er nået, og på fem områder har der været en negativ udvikling.

Når det gælder om at få indvandrere i arbejde eller uddannelse, er udviklingen positiv. Arbejdsløsheden blandt københavnere med ikkevestlig baggrund er på fire år faldet fra 14,1 procent til 8,7 procent, og det er et større fald end for københavnere med rent dansk baggrund, så indvandrernes ’merledighed’ er faldet.

Flere unge med indvandrerbaggrund kommer i uddannelse og får praktikpladser, og færre dropper ud af deres uddannelse. I 2014 var det 35 procent, der faldt fra en erhvervsuddannelse undervejs. I 2017 var andelen faldet til 24 procent.

Cecilia Lonning-Skovgaard ser den positive udvikling som et resultat af flere ting.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har gode tider, og der er en stor interesse på det københavnske arbejdsmarked for at finde arbejdskraft og udvise en større rummelighed og ansætte folk, der ikke nødvendigvis har alle de kompetencer, der skal til. Og så har vi gjort en målrettet indsats for at finde fritidsjobs til de unge og forhindre, at de falder fra deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke kan finde en læreplads«, siger hun.

Gladere børn

Også på andre områder viser barometret en positiv udvikling. For eksempel får eleverne i folkeskolen – uanset om de er etnisk danske eller ej – bedre karakterer end for fem år siden. Færre bliver udsat for mobning, og flere siger, at de er glade for at gå i skole.

Endelig er den sociale kontrol blevet mindre siden 2015. 83 procent af de unge med ikkevestlig baggrund oplever, at de godt må have en kæreste for deres familie, og 93 procent siger, at de frit kan vælge, hvem de vil giftes med.

Tilbage står så, at tilslutningen til demokratiet og retsstaten er faldende. I 2015 havde 84 procent af de unge med ikkevestlig baggrund en positiv holdning til demokratiet. I 2018 var andelen faldet til 79 procent.

»Og det er bekymrende«, mener borgmesteren.

Hun ville normalt forvente, at opbakningen til demokratiet ville blive større, når de unge kom i arbejde og uddannelse og dermed blev bedre integreret med unge med rent dansk baggrund. Men også blandt de unge med dansk baggrund er der flere, der mener, at religiøse og kulturelle love skal følges, selv om de er i strid med dansk lovgivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan se, at der er en generel tendens, også i udlandet, til, at unge ikke føler, at det demokrati, de er vokset op med, har leveret svar på de problemer, de oplever. Burkaforbuddet og lukningen af islamiske friskoler kan også spille ind, og så tror jeg også, at der er nogen – Hizb-ut-Tahrir og Islamisk Trossamfund for eksempel – som søger at påvirke de unge i en anden retning«.

Hvad vil I politisk gøre ved det?

»Det kalder på en fortsættelse og en forstærkning af det, vi gør for at fremme demokratiforståelsen i folkeskolen og for at få de unge i uddannelse og arbejde. Og så skal vi nok også sammen med kommunens antiradikaliseringsenhed se nærmere på, hvad der ligger bag tallene«, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden