Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Landdistrikter vil lokke byboere på landet med ekstra fradrag

Byboere skal lokkes til at arbejde i yderområder med et forhøjet befordringsfradrag, foreslår landdistrikter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal være mere attraktivt at bo og arbejde i landets yderkommuner.

Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der mandag præsenterer et udspil sammen med finanssektorens interesseorganisation Finans Danmark.

Parterne vil blandt andet belønne folk, der bor i byerne, men som pendler til arbejdspladser i yderområder med et forhøjet befordringsfradrag.

Som reglerne er nu, er det muligt for borgere bosiddende i 25 yderkommuner at få fuldt befordringsfradrag, hvis de har mere end 120 kilometer til og fra arbejde til daglig.

I landets øvrige kommuner får pendlere kun den halve sats per kilometer.

Det er den ordning, som landdistrikterne og Finans Danmark foreslår udvidet, så den også gælder den modsatte vej - altså folk, der bor i byerne, men som pendler til arbejde i yderområder.

»Det skal være en motivation, der måske på sigt kan føre til, at flere i byerne vil bosætte sig i landdistrikterne«, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

»Hvis flere pendler ud til yderområderne for at arbejde, får de måske øjnene op for lokalområdet, og så vælger de måske på sigt at bosætte sig der«, siger han.

Ifølge formanden skal det ekstra fradrag være for en tidsbegrænset periode - for eksempel halvandet år.

Derudover foreslår de to interesseorganisationer, at der skal være lavere omkostninger forbundet med at sætte huse med en lav udbudspris på tvangsauktion.

Det skal være en motivation til at få flere af de nedrivningsmodne huse fjernet, så det generelt bliver mere attraktivt at bo på landet.

Endelig foreslår parterne, at boligjobordningen udvides, så folk kan få fradrag til at nedrive bygninger med en ringe energiklasse i landdistrikterne.

Som reglerne er skruet sammen nu, kan kommunerne støtte nedrivning af faldefærdige boliger.

Men opgaven burde ifølge den viceadministrerende direktør i Finans Danmark, Ane Arnth Jensen, i højere grad ligge hos staten.

»Den her byrde er meget skævt fordelt, og nogle kommuner har ikke de store midler til opgaven. Derfor bør det være hele samfundet, der bidrager med en hjælpende hånd til at løse denne opgave«, siger hun.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden