Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skal du udenfor i weekenden, så behøver du ikke den varmeste jakke. Til gengæld skal du stadig passe på, for nætterne bliver kolde.
Foto: Jonas Olufson

Skal du udenfor i weekenden, så behøver du ikke den varmeste jakke. Til gengæld skal du stadig passe på, for nætterne bliver kolde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Weekenden byder på lunere vejr og forårsfornemmelser

Godt med sol og en frisk vind giver et omskifteligt, men lunt weekendvejr ifølge DMI's prognoser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man har tænkt sig at bruge weekenden udendørs, så behøver jakken ikke være den varmeste af slagsen.

Sådan lyder DMI's prognose for weekendvejret, fortæller vagthavende meteorolog Dan Nilsvall.

»Lørdagen starter med skyer, men over det meste af landet kommer der til at være gode muligheder for sol. Det fortsætter også søndag«, siger Dan Nilsvall.

Temperaturerne holder sig både lørdag og søndag mellem 8 og 11 grader.

Både lørdag og søndag starter med skyer, men de letter efterhånden. Særligt de nord- og vestlige dele af landet får i weekenden mest sol.

»Det er dog sådan, at der kan komme enkelte byger lokalt. Det gælder hele landet og hele weekenden. Vejret kan nogle steder opleves som lidt omskifteligt, men det er undtagelsen mere end reglen«, siger Dan Nilsvall.

Vinden er weekenden over fortsat frisk, og minder altså om vejret, som det har været i ugens løb.

Ifølge den vagthavende meteorolog skyldes det den fortsatte pålandsvind fra nordvestlig retning.

Nattefrosten har ikke sluppet sig tag

Nætterne kan dog give nattefrost, og derfor bør entusiastiske haveejere vente lidt, inden forårshaven skal anlægges, understreger Dan Nilsvall.

»Jordoverfladen er stadig kold, så selv om vi kan fornemme foråret, så er der stadig udsigt til kolde nætter«.

»Man skal nok være lidt forsigtig med at komme for tidligt i gang med udplantningen. Vejret er ikke godt for sarte planter«, siger han.

Samtidig siger han, at der fortsat kan være risiko for rimglatte veje flere steder i landet. Det gælder særligt i Nordjylland.

Weekendens vejr kan sætte tonen for vejret generelt de kommende uger. Der ligger nemlig et højtryk syd for Danmark, der sender lun og fugtig luft ind over landet.

Samtidig kan næste uge blive præget af en svag varmfront, der nærmer sig fra nordvest.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden