0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bundlinjen: Oprøret breder sig mod de ekstreme lønninger til topledere

Løn og resultater skal hænge sammen, og der skal vises samfundsansvar, kræver investorerne og politikerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niels Hougaard/Hougaard Niels
Arkivfoto: Niels Hougaard/Hougaard Niels

Novo Nordisks direktør, Lars Fruergaard fik i 2018 41,3 millioner kroner i samlet aflønning. Er det rimeligt, lyder spørgsmålet i stigende grad.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bestyrelserne i de store danske virksomheder står i et alvorligt dilemma. På den ene side skal topchefernes lønninger være så høje, at de kan tiltrække de bedste chefer. På den anden side er der et voksende oprør mod ekstremt og meget store lønninger hos investorer og politikere, som mener, at markedsmekanismen er brudt sammen. Det er en helt aktuel udfordring i Danske Bank, som er på jagt efter afløseren for Thomas Borgen. Hvidvaskskandalen gøre det både vanskeligere og dyrere at ansætte den rette i jobbet.

Torsdag var det aktionærerne på Novo Nordisks generalforsamling, som stillede spørgsmål til aflønningen af den administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen. Hans samlede aflønning nåede i 2018 41,3 millioner kroner, en stigning på næsten 30 procent i forhold til 2017. Novo Nordisks formand, Helge Lund, måtte love, at bestyrelsen vil se nærmere på lønniveauet i koncernen. Det skal kunne retfærdiggøres, ikke bare over for alle medarbejdere og aktionærer, men samfundet generelt, sagde han.

I sidste uge var det en lønpakke i 2018 på 52,5 mio. kr. til Carlsbergs Cees t’Hart, som vakte opsigt. Det var en stigning på 22 pct. i forhold til 2017, til trods for at overskuddet faktisk faldt lidt, og at der er gennemført en spareplan på 3 mia. kr. Dagbladet Børsens oplysning om, at Ambus topchef Lars Marcher har aktieoptioner med en dagsværdi på 580 mio. kr., har også kaldt kritikerne frem, selv om optionernes værdi er afhængige af resultaterne fem år frem.

Internationalt er der senest kommet kritik af Shell. Topchefen i Royal Dutch Shell, Ben van Beurden, fik en samlet lønpakke i 2018 på over 20 mio. euro – over 150 mio. kr. Det var en stigning på 126 pct. i forhold til året før. Overskuddet steg ’kun’ 36 pct. i 2018, og kritikerne hæftede sig ved, at det især kan forklares med de stigende oliepriser, som Shell-topchefen ikke kan påvirke.

Investorerne kan godt acceptere store topcheflønninger, hvis der er en klar sammenhæng mellem løn og resultater, om der er value for money. Det er der i nogle tilfælde, men i 2018 var der slet ingen sammenhæng mellem direktørlønninger og afkast til aktionærerne i gruppen af store virksomheder, blandt dem Novo Nordisk og Carlsberg. Derfor er investorerne med rette blevet meget mere kritiske, og det sker, samtidigt med at politikerne er i offensiven.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts