Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningAllerede sidste sommer varslede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ville komme med et udspil til en reform, der skulle sikre danskerne bedre behandling i sundhedsvæsnet.
Efter et langt tilløb blev regeringens udspil lanceret midt i januar, og nu er der så indgået en aftale om en reform med Dansk Folkeparti, som præsenteres tirsdag morgen klokken 09.30 i Statsministeriet.
Oprindeligt blev alle Folketingets partier inviteret til forhandlinger om en ny struktur for sundhedsvæsnet. Men flere partier i rød blok - herunder Socialdemokratiet - sprang hurtigt fra.
En af hjørnestenene i regeringens udspil er nemlig, at regionsrådene skal nedlægges, og det har vakt modstand.
Radikale og Alternativet sprang også fra hen ad vejen. Dermed var det op til regeringen og DF at blive enige om indholdet.
Indtil videre ved vi kun, at de har landet en delaftale om, hvad der skal ske med de miljøforureningsopgaver, som regionerne varetager under den nuværende struktur.
Og mandag meddelte partierne så, at man ikke umiddelbart har en løsning på, hvordan det specialiserede socialområde skal tilrettelægges fremover.
Det skal en ekspertgruppe hurtigst muligt undersøge og komme med bud på.
Tilbage står en uenighed om den Nærhedsfond, som skal finansiere oprettelsen af den nye struktur.
Regeringen har i sit udspil afsat seks milliarder kroner til at bygge nye sundhedshuse og til at skaffe mere sundhedspersonale.
Dansk Folkeparti mener dog, at der skal to milliarder mere til, hvis operationen skal lykkes.
Derfor har man blandt andet foreslået at hæve afgiften på cigaretter og bruge indtægterne til det formål.
Selv om regeringen og Dansk Folkeparti har flertal i Folketinget lige nu, er det ikke nogen garanti for, at reformen også bliver vedtaget.
Arbejdet med at udarbejde de love, der skal danne grundlag for reformen, kan ikke nå at blive færdigt på denne side af et folketingsvalg.
Derfor vil det kræve, at partierne også har flertal efter valget - eventuelt med andre partier - hvis den skal gennemføres.
ritzau
