0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk brigade er for presset til at stille op for Nato

Advarsler fra to brigadegeneraler får forsvarsekspert til at beskrive en "personelkrise" i Hæren.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske 1. brigade måtte sidste år melde pas til at stille 700 mand til Natos beredskab. Det skriver Berlingske søndag.

Anmodningen om at fritage bataljonen fra Nato-tjansen i to år kom fra brigadegeneral Henrik Lyhne. Han mente, at hans soldater var i fare for at blive slidt op og havde brug for et pusterum.

Hærkommandoen, der er den øverste ledelse af Hæren, gav brigadegeneralen ret i hans vurdering.

Den danske hær består af to brigader, der har enheder spredt på kaserner over hele landet.

1. brigade består af 3000 mand. Dens ene kampvognseskadron er i Afghanistan. Den anden er ved at gøre klar til udsendelse. Andre soldater i brigaden står vagt ved grænsen til Tyskland og ved synagogen i Krystalgade i København.

Også brigadegeneralen i 2. brigade, Gunner Arpe Nielsen, genkender et billede af travle soldater.

Begge generaler forklarer, at de mange opgaver går ud over soldaternes træning.

I 2. brigade har man taget tid fra øvelser på brigadeniveau - hærens øverste troppeniveau - til at træne mere basale færdigheder.

»Vi er hele tiden nødt til at prioritere de opgaver, som vi pålægger brigadens soldater. I nogle tilfælde betyder dette, at vi tager elementer ud af kalenderen, så tiden, vi har til rådighed, kan anvendes bedre«, siger Gunner Arpe Nielsen til Berlingske.

»Og det betyder så også, at nogle træningsforløb må vige for andre«.

Ikke hverdagskost

Lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen kalder situationen i Hæren for en 'personelkrise' over for Berlingske.

»Det er ikke hverdagskost, at en brigadegeneral siger, at vi ikke kan løse disse opgaver med de ressourcer, vi har«.

»I yderste instans vil det betyde, at man må gå til departementet i Forsvarsministeriet og sige, at man har lovet noget, som man ikke kan holde«, siger han til avisen.

Peter Viggo Jakobsen forklarer yderligere til Ritzau, at Forsvaret er i en omstillingsfase, hvor der er oprettet en ny treårig masteruddannelse, og Forsvaret er begyndt at rekruttere akademikere med en civil bachelor.

»Vi aner ikke, hvor gode vi er til at fastholde de her mennesker. Derfor står man i sådan et vadested, hvor man omstiller fra en type forsvar til et andet«.

»Det er det, som skaber en masse usikkerhed. Det betyder, i hvert fald i perioden frem til 2024, at Forsvaret, som det er nu, er helt vildt presset på personelsiden«, siger han.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden