0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To mænd på knallert dræbte og skød løs i bandekonflikt

To mænd fra Loyal To Familia kræves idømt fængsel på livstid for et drab og to drabsforsøg i bandemiljøet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To mænd fra den midlertidigt forbudte bande Loyal To Familia kan se frem til meget hårde fængselsstraffe.

Det sker, efter at Københavns Byret onsdag har kendt to unge mænd skyldige i et drab og to drabsforsøg som led i den københavnske bandekonflikt i 2017.

Her kræver anklageren i sagen, senioranklager Line Steffensen, mændene idømt fængsel på livstid.

Hovedforholdet i sagen er et drab, der skete en torsdag i november 2017. De to mænd kom midt på eftermiddagen kørende på en knallert ved Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Knallerten styrede direkte over mod en personbil. En mand på knallerten affyrede syv skud med en halvautomatisk pistol mod bilen.

I bilen sad tre personer, og det ene blev ramt i hovedet og i ryggen. Han døde kort tid efter.

En anden person fik strejfet sin venstre arm af et projektil, mens en tredje person formåede at flygte ud af bilen uden skrammer.

Gerningsmændene flygtede efterfølgende på knallerten, inden de blev samlet op af en hvid Toyota Avensis på svenske plader. Det er ikke lykkes politiet at finde frem til flugtbilisten.

»Det er et nøje planlagt drab. Man kører ind, hopper af en knallert og affyrer skud ind mod bilen. Det er likvidering. Der er ingen skærpende omstændigheder i den her sag«, siger senioranklager Line Steffensen.

Københavns Byret har fundet det bevist, at skyderiet skete som led i bandekonflikten mellem Loyal To Familia og Brothas. Derfor er de to mænd dømt efter straffelovens paragraf 81a, der populært kaldes bandeparagraffen.

Den bestemmelse tages i brug, når lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt mellem to bander.

ritzau

Annonce