Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Dansende økokøer sendt på græs foran tusinder af danskere

De økologiske køer skaber en feststemning, når de sendes på græs, mener formand for Økologisk Landsforening.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søndag klokken 12 er økologiske køer blevet sendt på græs på 59 gårde i Danmark. Den årligt tilbagevendende begivenhed har i år fokus på dyrevelfærd og klima.

For Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er det vigtigt, at danskerne har mulighed for at opleve landbruget tæt på.

»Det handler om åbenhed og troværdighed og om den livsglæde, der ligger i at opleve de her dejlige dyr, når de springer ud på græsset.

»Den troværdighed, økologien er bygget på, kan man komme og se ved selvsyn«, siger Per Kølster.

Sidste år mødte over 200.000 danskere op på gårdene for at opleve køerne danse ud på græsset.

Per Kølster gætter på, at lige så mange danskere i år har taget turen til gårdene for at opleve det, der også bliver kaldet køernes forårsfest.

»Interessen er faktisk enormt stor. Det er dyrene, der dikterer det. Og det er, fordi det er så åbenlyst, at der er en så stor livsglæde, og det smitter. Man kan simpelthen se på sådan en dejlig stor krop, når den danser på fire ben, at det er festligt«, siger Per Kølster.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor køerne ter sig, som de gør.

»Det kan kun forklares med én ting, og det er begejstring. De kan mærke, at foråret kommer. Det er fuldstændig som en galophest, der bliver sluppet ud af startboksen. De har kun én ting i hovedet, og det er simpelthen at komme derudaf og opleve græsset. Det er meget energifyldt«, siger Per Kølster.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden