0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtninge modtager en million kroner: Familiefar lykkes med sin plan om at gøre Rasmus Paludan til »Danmarks sureste fundraiser«

Familiefaren Nicolai Würtz startede i tirsdags en indsamling. ’Støt - og lad den gode karma ramme Rasmus Paludan’, hedder den. Nu har adskillige danskere tilsammen støttet projektet med en million kroner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Hver gang Rasmus Paludan går på gaden og demonstrerer, bliver vi hjemme og donerer!«.

Sådan lyder budskabet på Facebook-gruppen ’Hjælp Rasmus Paludan med at samle ind til integration’, som i tirsdags blev oprettet af familiefaren og journalisten, Nicolai Würtz, der ønskede – og ønsker – at organisere en protest mod den indvandrerfjendske provokatør Rasmus Paludan.

På gruppen beskrives hans mål således:

»Skal vi ikke sponsorere Rasmus Paludan? Jeg tror, at vi skal udsætte hans demonstrationer for karmaloven: Hver gang han brænder en koran, giver vi sammen penge til Dansk Flygtningehjælp. Så kan han blive Danmarks sureste fundraiser«.

Og det budskab lader nu til at have båret, undskyld klicheen, afsindig meget frugt. Så meget frugt man nu kan få for en million. Ja, du læste rigtigt – for to dage siden var der cirka klokken syv om aftenen samlet 330.000 kroner ind, hvor beløbet nu (søndag morgen) har ramt en million danske kroner.  Helt præcist 1.003.315 kroner klokken 06.07. Dermed er målet for indsamlingen nået på under en uge.

For Nicolai Würtz skyldes indsamlingen, at han er blevet provokeret af Stram Kurs’ racismedømte partistifter. Det fortalte han til TV 2 Lorry onsdag.

»Han (Rasmus Paludan red.) overskrider så mange grænser for at skabe en konflikt og drive helt skæve pointer frem. Jeg vil ikke råbe og gå i moddemonstration, så jeg har ledt efter en måde at vise ham, at det her er skrupforkert. Det her er en fredelig måde at vise det på«, sagde Nicolai Würtz, der arbejder som udviklingschef hos Nordisk Film TV.

Reaktioner fra dem, der har doneret

Inde på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside, det sted, hvor man kan donere penge, kan man blandt andet se og følge med i historikken over donationer – som tæller alt fra 1.000 til 5 kroner. Og når man sender sit beløb afsted, er det muligt at knytte en lille kommentar til det, hvilket flere personer – anonymt eller med navn – har gjort. Her er en række af dem:

»Hov!! Så har de demonstreret igen. Denne gang i Herning. Så må vi jo til lommerne!!!«.

»Virkelig et godt initiativ! Med kærlighed og sammenhold skal had og splittelse bekæmpes!«.

»Hermed foreløbigt bidrag på 250 udløst af antallet af hadkommentarer i den tråd, jeg deltager i. Rigtig godt initiativ, du (Nicolai Würtz, red.) har iværksat. Genial måde at vise vores afstandtagen til Rasmus Paludan på – og så på en sober og ikke-voldelige måde. Tak for det«.

»Tak til Rasmus for at motivere os andre til dette åbenlyse gode formål. Tænk hvis vores børn eller børnebørn engang måtte flygte og de mødte folk som ham«.

»Frygt skaber frygt. Kærlighed skaber kærlighed. Jeg ved godt, hvad jeg helst vil skabe. Hvad med dig, Rasmus Paludan?«

»Hurra for positiv demonstration!«.

Forbud mod demonstration – og dog

Fredag aften demonstrerede Rasmus Paludan igen, denne gang i Greve, »hvor politiet var mødt talstærkt op med både mandskab, køretøjer og helikopter«.

Det skrev Sjællandske Medier og uddybede, at den indvandrerfjendske provokatør egentlig helst ville have spredt sine budskaber ved indkøbscenteret Waves i Hundige, men at demonstrationen»i løbet af dagen blev flyttet til græsarealet ved Olsbækstien overfor Greve Idrætscenter, hvor den begyndte klokken 18:00«.

Annonce

Til samme avis fortalte kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard, at der hverken var anholdte eller sigtede efter aftenens demonstration:

»Det er forløbet i den gode ro, fred og orden, som vi havde håbet på og også forventet, at tingene ville foregå i. Det er kun dejligt, at alle parter har levet op til hver sin forpligtelse«.

Hvorfor Rasmus Paludan valgte at drage mod de sydsjællandske stationsbyer, er fordi han siden tirsdag har fået flere forbud mod at demonstrere – blandt andet i Københavns Vestegns Politikreds. Det skete efter, at en bebudet demonstration mandag udviklede sig til uroligheder, selv om Paludan aldrig var til stede.

Forbuddet skyldes ifølge politiet en frygt for forstyrrelse af den offentlige fred og frygt for Rasmus Paludans sikkerhed.

I søndags måtte politiet eksempelvis eskortere Rasmus Paludan væk fra en demonstration nær Blågards Plads på Nørrebro i København. Episoden udløste omfattende uroligheder til langt ud på natten, hvor modstandere af Paludan byggede barrikader, kastede med brosten og tændte bål i gaderne.

Dette har ført til, at også Københavns Politi, der dækker indre København, har givet Rasmus Paludan demonstrationsforbud, som gælder frem til tirsdag d. 23. april.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.