Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

22-årig er død efter overfald i Horsens

Politiet efterlyser vidner i sag om råt overfald i grønt område.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 22-årig mand, der forleden blev overfaldet med spark og slag i Horsens, er afgået ved døden.

Det oplyser politiet til Horsens Folkeblad tirsdag.

Det var lørdag aften i det grønne område Lunden, at den unge mand blev udsat for vold.

Han blev bragt til behandling på Aarhus Universitetshospital i Skejby, men natten til tirsdag blev han erklæret død.

I løbet af påsken oplyste politiet, at offerets tilstand var yderst kritisk, og der har været flere opfordringer til vidner om at henvende sig.

To yngre mænd blev set løbe fra stedet efter overfaldet, som skete omkring klokken 18.40.

Hvad motivet er, kan vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen ikke udtale sig nærmere om.

»Jeg kan oplyse, at vores efterforskning peger på, at mødet mellem de tre ikke var tilfældigt«, siger han til Horsens Folkeblad.

Til Ritzau siger han, at de kendte hinanden i forvejen.

ritzau

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden