0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bæltefiksering af mand i ti måneder på hospital var lovlig

Region Syddanmark har fået rettens ord for, at det var i orden at tvangsfiksere en mand i månedsvis.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var lovligt, at en mand i 2014 og 2015 blev fastspændt i ti måneder på et psykiatrisk hospital i Middelfart. Det har Retten i Odense afgjort fredag.

Da manden blev løsnet fra sin bæltefiksering efter knap et år, kunne han ikke gå og måtte en periode bruge kørestol, har advokat Claus Bonnez, der repræsenterer manden, tidligere oplyst.

Præmisserne for rettens afgørelse fredag er ikke offentligt tilgængelige, da der er tale om meget personfølsomme oplysninger.

Derfor er det uvist, hvad der ligger til grund for dommen.

Manden og advokat Claus Bonnez har i sagen forsøgt at få fikseringen kendt ulovlig. De har krævet en godtgørelse på 500.000 kroner for tort.

Flere tilfælde af vold

Sagen var anlagt mod Region Syddanmark som sygehusansvarlig.

I 2014 blev manden, der er i 30'erne, dømt for flere tilfælde af vold.

Da han er psykisk syg og blev anset som farlig, blev han idømt en dom til anbringelse på den særligt sikrede afdeling 'Sikringen' i Slagelse.

Men her var der angiveligt ikke plads til ham, og derfor forblev han på psykiatrisk afdeling i Middelfart.

Fikseringen af ham blev iværksat 22. december 2014, efter at manden havde overfaldet en sygeplejerske.

Først 26. oktober 2015 blev han løsnet fra fikseringen.

Ifølge reglerne kan fiksering finde sted, hvis patienten vurderes at være til fare for sig selv eller andre. Men det skal som udgangspunkt kun ske kortvarigt.

ritzau

Annonce

Annonce