Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19


    Stram Kurs demonstration i Aarhus. Rasmus Paludan fra Stram Kurs holder dem på Åbyhøj Torv. Demonstrationen blev afbrudt og Rasmus blev eskorteret væk af politiet.
Foto: Claus Bonnerup/Claus Bonnerup

Stram Kurs demonstration i Aarhus. Rasmus Paludan fra Stram Kurs holder dem på Åbyhøj Torv. Demonstrationen blev afbrudt og Rasmus blev eskorteret væk af politiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtninge kan glæde sig: Protestindsamling mod Paludan runder to millioner kroner

Indsamling til Dansk Flygtningehjælp, som er oprettet i protest mod Rasmus Paludan, har stor tilslutning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

16. april startede en indsamling i protest mod den kontroversielle islamkritiker Rasmus Paludan. Ti dage senere har protestindsamlingen fredag rundet to millioner kroner.

Det fremgår af Dansk Flygtningehjælps hjemmeside. De to millioner er opnået ved hjælp af knap 16.000 donationer. Pengene fra indsamlingen går til Dansk Flygtningehjælp.

Indsamlingen blev startet af Nicolai Würtz, der til daglig er tv-producent, da han følte sig provokeret af Paludans kritik af muslimer og afbrænding af koraner.

Det fik hurtigt stor opmærksomhed, og efter tre dage havde indsamlingen rundet 500.000 kroner.

Racismedømte Rasmus Paludan er stifter af det indvandringskritiske parti Stram Kurs, der har kurs mod at blive opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg.

Fredag morgen var partiet oppe på 17.739 vælgererklæringer. Det kræver mindst 20.109 at stille op til folketingsvalget.

Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, tror, at Stram Kurs når at blive opstillingsberettiget.

»Med den hastighed, som han har denne uge, så når han det. Det bliver ikke noget problem for Stram Kurs at få mere end de 20.109 vælgererklæringer, som partiet skal bruge, siger Kasper Møller Hansen til BT.

Det afhænger dog af, hvornår valget bliver udskrevet. Det skal afholdes senest 17. juni.

Et parti skal senest melde sig som opstillingsberettiget 15 dage inden valgdagen.

Blot det seneste døgn har partiet fået flere end 2000 vælgererklæringer.

Indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp mod Rasmus Paludan fortsætter frem til 1. maj.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden