0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Yngre mand er i livsfare efter skyderi i Holbæk

Sent søndag aften er der affyret skud i Ladegårdsparken i Holbæk. En person er livsfarligt kvæstet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En yngre mand er livsfarligt kvæstet efter at være blevet ramt af skud i Ladegårdsparken i Holbæk kort efter klokken 22 søndag aften.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

»En yngre mand fra lokalområdet blev fundet livsfarligt kvæstet efter at være blevet ramt af skud«, står der i meddelelsen.

Det oplyses ikke, hvem der fandt manden, eller hvor han blev fundet.

Politiet er massivt til stede i området, som er blevet afspærret.

»Efterforskningen er i øjeblikket i gang med henblik på at indsamle oplysninger om den eller de personer, der står bag skyderiet«, oplyses det.

Flere kilder i området fortæller til Ekstra Bladet, at der omkring klokken 22 lød flere skud og skrig. Til B.T. fortæller et vidne, at hun hørte fem-seks skud blive affyret omkring klokken 22.10.

Det er endnu ikke bekræftet af politiet.

Lejlighedsopgange bevogtes af betjente med maskinpistoler

Politiet har ikke yderligere oplysninger om motivet bag skyderiet, ligesom politiet heller ikke på nuværende tidspunkt ønsker at oplyse yderligere om offerets tilstand.

Billeder fra stedet viser, at politiet er massivt til stede i området. Blandt andet er indgange til lejlighedsopgange bevogtet af betjente med maskinpistoler.

Politikredsen har fået hjælp fra Vestegnens Politi. Det bekræfter vagtchef Brian Holm over for Ritzau.

»Vi har sendt nogle patruljer til stedet, mere kan jeg ikke sige«, lød det fra vagtchefen klokken 23.30.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der har bemærket noget i forbindelse med skyderiet i Ladegårdsparken Vest søndag aften.

ritzau

Annonce