0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det lune vejr må for en kort stund vige for byger og kulde

Dagtemperaturerne i den kommende uge bliver halveret, og vi må for en stund sige farvel til solen, siger DMI.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Der er forår i luften de første dage af ugen. Men så bliver det koldt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man som kuldskær dansker havde håbet på, at weekendens lune og næsten sommeragtige vejr ville fortsætte, vil man måske blive skuffet, når man tager et kig på prognosen for den kommende uge.

Det fortæller vagthavende meteorolog Henning Gisselø fra DMI.

»Det starter faktisk på samme måde, som det sluttede. Mandag bliver lun og solrig, men det er med at suge solen til sig. For det aftager, som ugen skrider frem«, siger han.

Mandag byder på temperaturer mellem 15 og 20 grader, og selv om der kan være byger først på dagen over den sydlige del af landet, så bliver det skyfrit og solrigt i de fleste egne.

Selv om det tirsdag kan blive endnu varmere, slår vejret om onsdag.

»Solen bliver ved med at skinne, selv om der kommer flere skyer. Men der kommer en kraftigere vind fra nordøst, der giver et generelt temperaturfald i det meste af landet«, siger Henning Gisselø.

Atypisk med så lave temperaturer i maj måned

Det resulterer i knap så sommerlige toner torsdag og fredag, hvor skyerne tager til og temperaturer bliver omkring eller under ti grader.

»Vi skal være heldige, hvis vi lander på ti grader. Og i kombination med vinden vil det føles endnu koldere«, siger den vagthavende meteorolog og tilføjer, at det er atypisk med så lave temperaturer i starten af maj måned.

Aften- og nattemperaturer vil i de første af ugens dage ligge mellem fem og otte grader. I slutningen af ugen vil de ligge lige over frysepunktet.

Henning Gisselø kan dog fortælle, at de foreløbige prognoser for resten af maj stadig viser, at den kommende uges dårlige vejr højst sandsynligt vil vise sig at være en enlig svale.

Indtil da må man nok overveje at inkludere både let og tung påklædning i ugens garderobe.

ritzau

Annonce