Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Denne morgen kunne man flere steder i landet stå op til snebyger på den anden side af ruden. Sneen bliver dog ikke liggende i mange sekunder, før den er smeltet. Som her i Brønshøj.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu... sner det? De glatte veje overrasker og udløser ulykker på stribe

»Lidt usædvanligt« med snebyger i maj måned, bekræfter DMI.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ni biler og en motorcykel er her til morgen kørt galt på grund af glatte veje.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Ulykkerne er alle sket på Motorring 4 – et sted i landet, hvor det har sneet.

Politiet opfordrer billisterne til at være særligt opmærksomme.

»Tag altid grundigt bestik af vejret og føret og kør forsigtigt«, skriver Vestegnens Politi, som fortæller, at ingen personer er kommet til skade i ulykkerne.

Østjyllands Politi beretter også om glat føre, og også herfra lyder opfordringen, at man skal tage det stille og roligt, hvis man skal ud og køre.

»Det lidt usædvanlige vejr har heldigvis ikke givet anledning til større ulykker«, oplyser politiet.

Ikke sket mange gange


Henning Gisselø, som er vagthavende meteorolog hos DMI, erklærer sig enig i, at morgenens snevejr er en smule særegent.

»Det er lidt usædvanligt. Det er ikke mange gange, at jeg har kunnet observere sne i maj«, fortæller meteorologen.

Det er lidt usædvanligt. Det er ikke mange gange, at jeg har kunnet observere sne i maj

Han forklarer, at snebygerne skyldes en tilstrømning af kold luft oppe nordfra.

»Var den kommet sydfra, hvor der ligger masser af sommervarme i øjeblikket, så havde vi måske haft 20 grader, men nu har vi altså strømninger fra nord, og de kommer langvejs fra – ikke bare fra Island, men endnu længere nordfra«, forklarer Henning Gisselø.

Meteorologen kan se, at snebygerne ligger som et bånd ind over landet, så de sammen med regn giver glatte veje på eksempelvis Bornholm og i København og Djursland og Ringkøbing.

Bygerne vil trække sydpå i løbet af dagen.

»Og når det bliver bare lidt varmere nu her, så vil sneen og de enkelte haglbyger formentlig blive til regnbyger i stedet«, spår Henning Gisselø.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden