0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Folkver
Foto: Per Folkver

Trods stor debat blev lov om "offentlighed i forvaltningen" vedtaget i Folketinget i 2013. En gruppe unge modstandere af loven havde i den forbindelse taget opstilling på Slotspladsen uden for folketingssalen under navnet "Mørklægningsministeriet".

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringslænker kan igen spænde ben for ny offentlighedslov

Enhedslisten kalder det »voldsomt frustrerende«, at flere partier ikke vil love at lempe offentlighedsloven, hvis de kommer i regering. Kun EL og R stiller garantier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om et bredt flertal i Folketinget ønsker at lempe den omdiskuterede og udskældte offentlighedslov, vil en række af de partier, der udgør flertallet, ikke love, at lempelserne kommer, hvis de får opfyldt deres ambitioner om at gå i regering efter valget.

Hvis LA efter valget fortsætter i regering, kan partiet ikke garantere, at det denne gang vil have større held med at lempe offentlighedsloven.

»Jeg tror, man skal være varsom med at garantere noget som helst i politik. Det, jeg kan garantere, er, at vi vil arbejde lige så indædt for det i næste valgperiode, som vi hele tiden har gjort«, siger gruppeformand Christina Egelund.

Den nuværende offentlighedslov blev trods folkelige protester vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2013 og har siden indskrænket offentlighedens og mediernes indsigt i det politiske arbejde betragteligt. Folketingets Ombudsmand konstaterede i 2015, at offentlighedsloven slog ring om centraladministrationen og havde medført en »meget substantiel begrænsning i retten til aktindsigt«.

Den nuværende V-LA-K-regering skrev i 2016 i sit regeringsgrundlag, at den ville lempe loven, men modstand fra især Socialdemokratiet og Venstre betød, at lempelserne aldrig kom. Efterfølgende blev det politiske forlig om offentlighedsloven opsagt, og efter valget kan et nyt flertal derfor ændre loven.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) understreger, at lempelser fortsat er de konservatives ambition, men han kan ikke stille nogen garanti for, at det sker, hvis K også efter valget sidder i regering.

»Jeg kommer ikke til nu her at give garantier for, hvad vi gør og ikke gør, 100 procent. Men vi vil spille ind med det som en del af regeringsgrundlaget, hvis vi skal være med til at danne regering, at offentlighedsloven skal lempes«, siger Pape.

Heller ikke SF, der håber at komme med i en ny S-ledet regering, kan stille en garanti for, at offentlighedsloven bliver lempet, hvis partiet igen går i regering.

»Jeg tror, at hvis man skal være en del af en regering i Danmark eller et flertal, skal vi altid mødes og bøje os mod hinanden, men her mener jeg altså, at der er et stort flertal i Folketinget, og mandaternes logik tæller også over for Mette Frederiksen. Det har jeg hørt på andre områder, og det må også gælde offentlighedsloven«, siger partiformand Pia Olsen Dyhr (SF).

Jeg hører ingen garanti?

»Jeg synes, jeg har sagt det skarpt nok«.

Samme toner lyder fra Dansk Folkeparti: DF vil kæmpe hårdt for at få lempet offentlighedsloven, men hvis det erklærede mål om at komme i regering med Venstre opfyldes, kan gruppeformand Peter Skaarup ikke garantere, at offentlighedsloven bliver ændret.

»Vi kan bare ikke love på forhånd, at det ender sådan. Og det tror jeg ikke, at nogen partier kan«, siger Peter Skaarup.

Men det kan Radikale Venstre, meddeler partileder Morten Østergaard.

Kan du garantere, at dit parti ikke kommer til at indgå i en regering, der ikke lemper offentlighedsloven?

»Ja, det kan jeg godt«, siger Morten Østergaard, der også har ambitioner om at gå i regering efter valget.

S-formand Mette Frederiksen har dog for længst gjort klart, at hun ønsker at danne en etpartiregering. Hvis det ender sådan, vil de radikale kræve en lempelse af offentlighedsloven skrevet ind i et nyt regeringsgrundlag. Særlig vigtig er tilbagerulningen af paragraf 24, lyder det.

Annonce

»Vi vil betinge os, at socialdemokraterne forpligter sig på at lempe ministerbetjeningsreglen – og meget gerne også et klageorgan og en åbenhed omkring folketingspolitikerreglen. Men ministerbetjeningsreglen er vi nødt til at afklare nu. Den har stået som en kæmpestor barriere, og det er lige præcis der, hvor det handler om kontrollen. Ikke mindst, når man søger at få magten helt alene, må man gøre sig klart, at man vil blive kontrolleret«, siger Østergaard.

Vi kan bare ikke love på forhånd, at det ender sådan

Enhedslisten peger på sin egen politiske ordfører, Pernille Skipper, som statsminister, og hun lover ligeledes, at partiet kun går i regering, hvis offentlighedsloven lempes. Hun kalder det »rigtig ærgerlige nyheder«, at flere partier, som ellers ønsker at ændre loven, ikke vil stille samme garanti.

»Det er voldsomt frustrerende. De lover hele tiden, at de vil kæmpe for offentligheden, og hvordan de vil dyrke åbenheden. SF har endda adskillige gange turneret med, at de var en del af en åbenhedstrojka. Men man skal jo også være villig til at sætte noget ind på det i sidste ende«, siger Pernille Skipper.

Socialdemokratiet er ifølge retsordfører Trine Bramsen åben for en »justering« af offentlighedslovens paragraf 24, som ifølge Bramsen har ført til sager med for meget lukkethed. Men der skal fortsat være et fortroligt rum, som ministre og embedsmænd kan arbejde i, uden at offentligheden kigger med over skulderen, lyder det.

»Vi ønsker, at vi stadig skal have ministre, der kan blive rådgivet og vejledt af deres embedsapparat. Så det skal der findes en eller anden balance imellem«, siger Trine Bramsen.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?