Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Seks personer er sigtet efter knivstikkerier på Amager

Seks mænd er sigtet for forsøg på eller medvirken til manddrab efter knivoverfald i København lørdag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seks personer er ved et grundlovsforhør sigtet for forsøg på eller medvirken til manddrab.

Sigtelserne relaterer sig til to knivstikkerier på Amager natten til lørdag.

Det oplyser central efterforskningsleder Kenneth Jensen fra Københavns Politi tidligt søndag morgen.

To mænd blev natten til lørdag bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand som følge af knivstik i maveregionen. De to er blandt de sigtede.

»De er fortsat indlagt, så af gode grunde kunne de ikke være til stede, men de blev fremstillet in absentia«, siger efterforskningslederen.

Ved grundlovsforhøret, der sluttede ved midnatstid, besluttede dommeren at varetægtsfængsle to af de sigtede i 24 dage. Tre andre skal tilbringe yderligere tre døgn i politiets varetægt, mens en person er løsladt.

Ukendt tilstand

Sidstnævnte er dog også sigtet for drabsforsøg eller medvirken til det, understreger Kenneth Jensen.

»Jeg har ikke en aktuel status på tilstanden for de to, der er indlagt, men jeg kan oplyse, at vi har indsamlet overvågningsmateriale og sikret effekter og spor fra gerningsstedet. Deriblandt to knive, som vi formoder er gerningsvåbnene«.

Forbrydelsen skete ved tretiden natten til lørdag på Brydes Allé i København. To mænd på henholdsvis 18 og 24 år var blevet såret af knivstik.

Den ene af de sårede blev opsporet af en politihund. Han sad blødende på en bænk.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden