Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
I valgduellen søndag aften på TV 2 udtalte S-formand Mette Frederiksen sig skråsikkert om at nægte at give efter for pres for lempelser i udlændingepolitikken.
Foto: Jens Dresling

I valgduellen søndag aften på TV 2 udtalte S-formand Mette Frederiksen sig skråsikkert om at nægte at give efter for pres for lempelser i udlændingepolitikken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rød og blå blok: Mette Frederiksen taler med to tunger

Fem partiledere fra rød og blå blok beskylder S-formand Mette Frederiksen for dobbeltkommunikation om regeringsvilje og vilje til udlændingelempelser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den socialdemokratiske leder, Mette Frederiksen, taler med to tunger om, hvorvidt hun vil lade sig tvinge til at lempe udlændingepolitikken efter valget.

Sådan lyder beskyldningen i samlet flok fra Morten Østergaard (R), Lars Løkke Rasmussen (V), Pernille Skipper (EL), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Uffe Elbæk (Alt.). De hæfter sig ved, at S-formanden i valgduellen søndag aften udtalte sig så skråsikkert om at nægte at give efter for pres for lempelser i udlændingepolitikken, at det står i skærende kontrast til hendes udtalelser i en ny samtalebog.

»Det er dobbeltkommunikation. Hun siger, at hun ikke vil være statsminister for enhver pris, men samtidig virker det, der er sket i de seneste mange år, som om hun har én målrettet ambition: at erobre Statsministeriet«, siger Uffe Elbæk.

Som andre hæfter han sig ved en rosende bemærkning fra Frederiksen til forgængeren Helle Thorning-Schmidt for at have erobret statsministerposten i 2011.

»Det gjorde hun. Det er den vigtigste opgave. Derfra kan man diskutere retning, kompas og indhold«, udtaler Mette Frederiksen i samtalebogen ’Mette Frederiksen. Et politisk portræt’.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl hæfter sig ved, at bogen udkom for blot en måned siden:

»I det citat, som er nyt, demonstrerer hun, at hun ser det som det vigtigste for en socialdemokratisk formand at bringe statsministerposten til partiet. Og at man så må finde ud af politikken bagefter. Sådan har vi kendt socialdemokratiske formænd tidligere – indtil Mette Frederiksen. Måske er hun i virkeligheden sådan, når det kommer til stykket«.

Den radikale leder, Morten Østergaard, fastslår, at hans krav til udlændingepolitikken ikke begrænser sig til »en smule kosmetik på Sjælsmark«, men en politisk aftale om uafhængighed af DF.

»Det virker, som om det, hun siger i bogen, nok er de inderste tanker, og så er det nogle andre ting, man siger i valgkampen. Jeg går til valg på Radikale Venstres politik. Vores stemmer står ikke til fri afbenyttelse«, siger han.

I samtalebogen udtaler Mette Frederiksen sig også konkret om udlændingepolitikken, hvor hun i tråd med meldingen i valgduellen afviser at »gå på kompromis« med støttepartierne i rød blok om udlændingepolitikken. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er imidlertid ikke i tvivl om, at Mette Frederiksen i en regeringsforhandling vil ende med at bøje sig.

»Det har en pris at være statsminister. I know«, siger Løkke og tilføjer, at hovedmodstanderen kan »afklare enhver tvivl« ved at udstyre Venstre og DF med en vetoret på udlændingepolitikken.

»Det forudsætter så, at Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet er parate til at give Mette Frederiksen et frihedsbrev, hvor der står: Kære Mette, du må gøre, lige hvad du vil på ydelser og udlændingepolitik. Vi støtter dig anyhow. Hvis hun kan indhente sådan et frihedsbrev fra de fire partier, kan danskerne føle sig trygge«, siger Løkke.

Politisk ordfører Pernille Skipper udtaler, at Enhedslisten har lige så lidt lyst til at være parlamentarisk grundlag for enhver pris, som Mette Frederiksen har lyst til at være statsminister for enhver pris. Hun mener ikke, at begge Frederiksens meldinger kan være gældende.

»Enten er éns vigtigste opgave at sende Socialdemokratiet i regering, eller også vil man ikke være statsminister for enhver pris«, siger Pernille Skipper.

I det socialdemokratiske bagland er der forskellige udlægninger af, hvorvidt det vil være klogt at lade regeringsmagten glide partiet af hænde for at undgå at give indrømmelser til støttepartierne i rød blok på udlændingeområdet.

Den tidligere Aarhus-borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) tvivler på, at der vil være opbakning fra den socialdemokratiske kongres til et så dramatisk skridt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis hun virkelig mener det, tror jeg, at det koster hende statsministerposten. Så stiller jeg spørgsmålet: Er vores parti med på det? Jeg ved det ikke«, siger Thorkild Simonsen.

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), har svært ved at forestille sig, at partiets øverste myndighed, kongressen, vil acceptere det, hvis Frederiksen ender med at give regeringsmagten fra sig.

»Jeg tror ikke, at kongressen vil have det godt med, at man siger nej til statsministerposten og regeringsmagten, hvis man kan få den«, siger Ole Bjørstorp.

De to tidligere S-gruppeformænd Ritt Bjerregaard og Carsten Hansen ser det som det eneste rigtige, at Mette Frederiksen sætter hårdt mod hårdt.

»Det er klart, det er et dilemma, men Mette Frederiksen har skønnet – og jeg tror, hun har ret – at hun skal stå ved det skridt. Det har været afgørende for Socialdemokratiet, og derfor giver hun den melding«, siger Ritt Bjerregaard.

»Forudsætningen for at levere magten er, at man holder fast i den politik, man har lagt sig fast på«, siger Carsten Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra S-formand Mette Frederiksen, meddeler den socialdemokratiske pressetjeneste, som i stedet henviser til udlændingeordfører Mattias Tesfaye. Han siger, at »det er forkert«, når Løkke, Thulesen Dahl m.fl. ud fra Mette Frederiksens citat i samtalebogen vurderer, at S vil lempe udlændingepolitikken.

»På udlændingepolitikken vil vi holde fast i, at den er forankret hen over midten i dansk politik«, siger Tesfaye.

Der er cirka en måned mellem de to citater. Hvad skal man tro på? Hvad er det rigtige?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det rigtige er, at vi går til valg på at styrke det danske velfærdssamfund, og vi mener, at en af forudsætningerne for at få et stærkt velfærdssamfund er, at der er kontrol med tilstrømningen af udlændinge til det danske samfund. Det er en politisk erkendelse, og hvis det skal løses at få et stærkt velfærdssamfund, skal der sidde socialdemokrater i regeringen«.

Men ikke for enhver pris?

»Ikke hvis det er for at føre en politik, som reelt undergraver grundlaget for en velfærdsstat. Det er også derfor, vi prøver at sige, at der er masser, vi kan blive enige med oppositionen om«, siger Tesfaye og slår fast: »Men vi kommer ikke til med den anden hånd at føre en udlændingepolitik, som undergraver solidariteten i samfundet, og som udfordrer både økonomisk og kulturelt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden