Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Naboerne til Flyvestation Skrydstrup fik mulighed for at opleve forskellen mellem et F-16 fly og et F-35 fly under en demonstrationsflyvning i Sønderjylland. Formålet med demonstrationsflyvningen var at give lokalbefolkningen omkring Flyvestation Skrydstrup mulighed for at opleve forskellen mellem et F-35 kampfly og et F-16 kampfly og påvirkningen af f.eks. støj og vibrationer.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Naboerne til Flyvestation Skrydstrup fik mulighed for at opleve forskellen mellem et F-16 fly og et F-35 fly under en demonstrationsflyvning i Sønderjylland. Formålet med demonstrationsflyvningen var at give lokalbefolkningen omkring Flyvestation Skrydstrup mulighed for at opleve forskellen mellem et F-35 kampfly og et F-16 kampfly og påvirkningen af f.eks. støj og vibrationer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nabo om testflyvning af F-35 over Skrydstrup: Det var en flad fornemmelse

Formand for Flyvestation Skrydstrups Naboer tvivler på, at testflyvning med F-35 fly gav retvisende billede.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Onsdag blev et F-35 fly sendt på vingerne over Skrydstrup for at give beboerne i området en fornemmelse af, hvad der venter, når jagerflyet i 2023 skal operere fra den sydjyske flybase.

Men en af naboerne, Agnes Østergaard Rosenlund, sidder tilbage med en fornemmelse af, at flyvningen ikke helt gav et retvisende billede af støjniveauet.

»Jeg sidder tilbage lidt med en flad fornemmelse«, siger Agnes Østergaard Rosenlund, der er formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer.

»Ikke fordi det larmede mindre, end jeg havde frygtet. Men F-16 flyet, som også var i luften, og som vi er vant til at høre på, lød bare anderledes. Og det gør det lidt svært at sammenligne med F-35 flyet«, siger hun.

De to flytyper fløj samme rute for at give beboerne et indtryk af forskelle i støjniveauet.

Agnes Østergaard Rosenlund, der bor på en landejendom cirka to kilometer fra landingsbanen, er vant til at høre F-16 flyene lande og lette.

»Lyden fra F-16 er ikke den samme hver dag. Det afhænger meget af vind og vejr, atmosfæriske forhold, hvor tæt de flyver på, og hvordan de tager af«, siger hun.

Lyden fra F-16 er ikke den samme hver dag. Det afhænger meget af vind og vejr, atmosfæriske forhold, hvor tæt de flyver på, og hvordan de tager af

Demonstrationsflyvningen foregik med et F-35 fly udlånt fra Norge, hvor det nye kampfly er i drift.

Vil helst sende børnebørn i haven uden høreværn

Der var sat mikrofoner op forskellige steder i området, og målingerne herfra ventes fremlagt på et informationsmøde på flyvestationen torsdag aften.

Agnes Østergaard Rosenlund har tænkt sig at spørge nærmere ind til omstændighederne omkring testflyvningen ved mødet.

Testflyvningen er ikke en videnskabelig undersøgelse. Den skal ikke danne grundlag for den kompensationsmodel, der skal strikkes sammen for beboere, der udsættes for mere støj end grænseværdierne.

Men målingerne fra demonstrationsflyvningen kan alligevel give et fingerpeg om, hvorvidt beregningerne holder stik.

Agnes Østergaard Rosenlund har ikke taget stilling til, om familien kan blive boende.

»Når jeg har børnebørn på besøg, vil jeg da helst kunne sende dem ud og lege uden høreværn. Det er voldsomt, når F-16 flyene går på vingerne for at afvise russerne. Og vi har grund til at frygte, det bliver endnu værre med F-35 flyene«, siger hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden