Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 (Photo by Petros Karadjias / POOL / AFP)
Foto: Petros Karadjias/Ritzau Scanpix

(Photo by Petros Karadjias / POOL / AFP)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgere oplever lidt mere larm fra F-35-fly end F-16-fly

Forsvarsministeriet præsenterer torsdag aften målinger fra testflyvningen af F-35-fly.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For første gang fløj et F-35 fly over Skrydstrup ved en demonstrationsflyvning onsdag.

Og borgerne i området oplevede lidt mere larm fra den nye flytype end fra de nuværende F-16-fly, som også fløj en demonstrationsrunde for at give et sammenligningsgrundlag.

Det oplyser Forsvarsministeriet på et borgermøde i Vojens torsdag aften.

Ved mødet præsenteres resultaterne af en undersøgelse med svar fra over 200 borgere i området, som giver deres vurdering af det nye fly, der tages i brug på den sydjyske flybase fra 2023.

»F-35 lå en lillebitte smule højere end F-16 i forhold til volumen, siger Henrik Lundstein, direktør for Kampflyprogrammet under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Generelt oplevede borgerne, at prøveflyvningerne for begge flytyper var højere end den normale larm fra jagerflyene ved Flyvestation Skrydstup.

De blev spurgt til volumen, frekvens og vibrationer fra de forskellige fly, og her skilte F-35-flyet sig kun ud i forhold til volumen.

På de to andre områder oplevedes demonstrationsflyvningerne nogenlunde ens.

Et andet imødeset punkt efter flyvningen var de faktiske målinger af støjniveau fra mikrofoner sat op forskellige steder i området.

De viste, at støjniveauet svarede nogenlunde til de beregninger, som Forsvarsministeriet tidligere på året fremlagde.

Det var beregninger, som blev modtaget med noget nær chok blandt flere af områdets beboere, da flere end ventet - nemlig 618 boliger - ville blive udsat for flystøj, der overskrider grænseværdierne.

Onsdagens testflyvning var ikke en videnskabelig undersøgelse.

Den skal ikke danne grundlag for den kompensationsmodel, der skal strikkes sammen for de beboere, der udsættes for mere støj end grænseværdierne.

Kompensationsmodellen ventes klar efter sommeren.

Målingerne fra demonstrationsflyvningen kan dog alligevel give et fingerpeg om, hvorvidt beregningerne holder stik, og hos Forsvarsministeriet er der glæde over, at de lader til at holde.

Demonstrationsflyvningen foregik med et F-35 fly udlånt fra Norge, hvor det nye kampfly er i drift.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden