Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

21 demonstranter er anholdt efter klimaprotest i Aarhus

En gruppe demonstranter er i politiets varetægt, efter de deltog i en klimaprotest på oliehavnen i Aarhus.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Østjyllands Politi har anholdt 21 demonstranter i forbindelse med en demonstration på oliehavnen i Aarhus.

Det skriver TV2 Østjylland.

I en lang række spærrede demonstranterne tidligt mandag morgen for trafikken til og fra havnen, da de nægtede at flytte sig fra gaden.

De protesterede i håb om at få Danmark til at skære i forbruget af fossile brændstoffer og ønskede at råbe politikerne op. Det resulterede i en kø af biler.

Danmark halter bagefter, når det kommer til at nedbringe forbruget af fossile brændstoffer, forklarer Esben Rude, der er talsmand for demonstranterne.

»I stedet for at falde, så har Danmark brugt mere de seneste år. Derfor er det vigtigt at sætte ind her«, siger han til tv-stationen.

Demonstranterne er tilknyttet den internationale organisation Extinction Rebellion. Igennem ulovlige aktioner kæmper gruppen for klimaet.

De anholdte blev sat på en række i et såkaldt futtog i vejkanten, da de blev anholdt.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden