0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Hvis elbiler som denne Tesla skal have lav eller ingen afgift, kommer statskassen til at mange et stort milliardbeløb, skriver de økonomiske vismænd. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vismændene: Her er regningen for politikernes ambitiøse, grønne bilpark

Flere anbefalinger fra de økonomiske vismænd kommer på tværs af de forslag, som Socialdemokratiet har med i forhandlingerne om en ny regering.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis regeringen og Folketinget vil nå målet om, at alle nye biler fra 2035 skal køre på grøn energi, vil det med de nuværende skatteregler medføre et stort tab af skatteindtægter.

For at løse det problem må regeringen og Folketinget »gentænke beskatningen af biler og transport«, så bilerne beskattes efter, hvor meget de belaster samfundet i form af trængsel, klima og luftforurening. Og hvis der stadig mangler penge i statskassen, må regeringen og Folketinget skære ned på de offentlige udgifter eller forhøje skatten på arbejdsindkomst.

Det skriver de økonomiske vismænd, formandskabet for De Økonomiske Råd, i en rapport, der blev offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Omstillingen af den danske bilpark fra benzin og diesel til elektricitet eller anden grøn energi er et af de helt store emner for den kommende regering, og både Socialdemokratiet og Radikale, SF og Enhedslisten har lovet at skrue ambitionerne for den grønne omstilling betragteligt op.

Men det vil slå et hul i statskassen, hvis politikerne bare skal leve op til målet om, at »alle nyreregistrerede biler senest i 2035 er nulemissionsbiler«, som V-LA-K-regeringen satte, skriver vismændene, som formulerer det således:

»Med uændrede skatteregler vil det indebære et betydeligt tab af skatteindtægter«.

Beskatningen af benzin- og dieselbiler – registreringsafgift, ejer- og vægtafgift, benzinafgifter med mere – indbringer i dag staten ca. 50 milliarder kroner om året, har Skatteministeriet oplyst til Folketingets Skatteudvalg.

Langt de fleste elbiler er i dag fritaget for afgift, og hvis den ordning fortsættes, er politikerne nødt til at finde på nye skatter for at undgå, at statskassen kommer til at mangle et milliardbeløb.

Med uændrede skatteregler vil det indebære et betydeligt tab af skatteindtægter

Vismændene anbefaler, at politikerne med et nyt afgiftssystem alene bør se på, hvor meget bilerne belaster i form af »trængsel, klima og luftforurening«. De bør derimod ikke bruge bilbeskatningen til at få flere penge i kassen eller omfordele mellem rig og fattig.

Og så kan det blive nødvendigt at spare på de offentlige udgifter eller forhøje skatten på arbejde, når vismændene frem til.

»Hvis en hensigtsmæssig omlægning af bilbeskatningen fører til færre indtægter fra bilrelaterede afgifter, bør finansieringen findes gennem offentlige besparelser eller højere indkomstskat«, skriver vismændene i deres anbefaling.

Anbefalingen viser, at en ny regering står over for en vanskelig opgave med den grønne omstilling. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har både før og efter valgkampen været skeptisk over for at indføre trængselsafgifter, og partiet har afvist at forhøje skatterne for almindelige mennesker. Endelig går samtlige partier i rød blok ind for at øge, ikke beskære, de offentlige udgifter.

Kommuner bruger for mange penge

Vismændene rammer med deres konklusioner og anbefalinger på en række punkter ind i den vanskelige diskussion om den politik for en ny regering, som Mette Frederiksen fører på Christiansborg.

Vismændene skriver, at de »offentlige finanser er grundlæggende sunde«, men afstanden til budgetlovens underskudsgrænse på en halv procent er »begrænset«.

Og vismændene betegner det som »uheldigt«, at kommunerne i både 2017 og 2018 har brugt flere penge til drift og anlæg, end de havde aftalt med regeringen. Kommunerne har »i flere år overskredet anlægsrammen«, men da de samtidig brugte færre penge på offentlig service, blev den samlede ramme overholdt gennem flere år. Det skete dog ikke i 2017 og 2018, hvilket betyder, at »kommunerne nu i to år har overskredet den samlede ramme for service og anlæg under et«, skriver vismændene.

De erkender, at det kan være svært at styre de offentlige udgifter, men det er uheldigt, at aftalerne ikke overholdes«, både af hensyn til økonomien og til troværdigheden.

Skepsis ved pensionsplaner

Beskæftigelsen er siden 2013 steget med 240.000 personer. Arbejdsløsheden er i samme periode kun faldet fra 160.000 til 100.000 personer.

Hovedparten af fremgangen i beskæftigelsen forklarer vismændene med, at der er kommet flere i arbejdsstyrken.

»Et væsentligt bidrag« hertil er forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen, skriver vismændene.

De ser derfor med en vis skepsis på både den tidligere regerings og Socialdemokratiets planer om at lade folk gå tidligere på pension.

Den aftale om en ny seniorpension for nedslidte, som V-LA-K-regeringen indgik med Radikale og Dansk Folkeparti lige før valget, ventes at omfatte 17.000 personer i 2025, hvis den gennemføres. Hovedparten vil være folk, der i forvejen er på sygedagpenge eller andre ordninger, men den vil reducere antallet af personer i arbejdsstyrken »en smule«, skriver vismændene.

Som noget nyt vil man alene se på, om folk, der søger seniorpension, kan passe deres seneste job, og ikke på, om de vil kunne passe et job i et andet fag. Det vil sandsynligvis betyde, at der vil være personer, som får pension, selv om de ville kunne passe et andet job, skriver vismændene.

Og det vil ske i »endnu højere grad«, hvis man vælger at »introducere en rettighedsbaseret tidlig pension«, ud fra hvor længe folk har været på arbejdsmarkedet, skriver vismændene. Det er netop sådan en ordning, som Socialdemokratiet ønsker at indføre.

Annonce

Folk arbejder færre timer

En fortsat stigning i beskæftigelsen kræver, at »arbejdsstyrken øges som forudsat«, skriver vismændene.

Presset på arbejdsmarkedet er dog stabiliseret. For eksempel er manglen på medarbejdere i byggeriet aftaget, og det spiller ind, at der er lidt mindre fart på opsvinget. Vismændene har således nedjusteret skønnet for den økonomiske vækst i år fra 2,5 procent til 2,0 procent.

Og så peger de på, at selv om der er brug for arbejdskraft, er den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark faldet med ca. 80 timer – godt et par uger – om året.

Der er ikke aftalt lavere arbejdstid på arbejdsmarkedet, så der må være nogle andre forklaringer, mener vismændene.

De peger på, at i opgangstider vil personer, som har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet, komme i arbejde, og de vil typisk arbejde mindre end på fuldtid.

En anden forklaring kan være, at når det går godt, og velstanden stiger, som man har set det i de senere år, er der danskere, der »vil vælge at omsætte indkomstfremgang til øget fritid«.

Endelig spiller det ind, at udbredelsen af deltidsjobs er steget under opsvinget, skriver vismændene.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?