Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ammunitionsryddere tilkaldt efter dødsbrand

Politi har mandag fortsat ikke identificeret lig efter dødsbrand i Vemmelev. Brandårsagen kendes heller ikke.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet føler sig fortsat ikke sikker på, at en dødsbrand i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør var en hændelig ulykke.

Mandag fortsatte brandteknikere og hundepatruljer deres undersøgelser af den nedbrændte ejendom på Slagelse Landevej.

Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter over for Ritzau, at Forsvarets ammunitionsryddere deltog i arbejdet mandag. Han vil dog ikke uddybe hvorfor.

»De har været der som et led i vores undersøgelser«, siger han.

Den døde person er ikke identificeret

En død person blev fundet efter branden søndag. Politiet har endnu ikke identificeret vedkommende. På ejendommen bor en 80-årig mand.

»Vi fortsætter vores undersøgelser af brandårsagen og arbejde på at identificere den afdøde tirsdag. Der kommer ikke yderligere nyt mandag, siger Søren Ravn-Nielsen.

I alt 20 mand fra beredskabet var rykket ud til stedet for at få bugt med flammerne søndag.

Allerede mens brandfolkene kæmpede for at få bugt med den sidste del af branden, rykkede politiets efterforskere ud for at finde ud af, hvad der er sket.

Og det er usædvanligt, at efterforskere bliver kaldt med ud til en brand så tidligt i forløbet. Men politiet er i tvivl om, hvorvidt der er foregået noget kriminelt på stedet.

»Vi har været i tvivl om omstændighederne og har derfor valgt at starte en efterforskning med det samme«, fortalte vagtchef Kent Edvardsen søndag formiddag.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden