Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinden med den tunge kuffert dropper ankesag i sidste øjeblik

Bedrageridømt, norsk kvinde opgiver at lade landsretten se på hendes sag. Byrettens dom står dermed ved magt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 61-årige kvinde - bedre kendt som 'Kvinden med den tunge kuffert' fra podcasten af samme navn - har droppet at få sin dom for bedrageri på halvandet års fængsel behandlet i Østre Landsret.

Hun har valgt at frafalde sin anke, og anklagemyndigheden har i den forbindelse valgt at frafalde sin kontraanke. Det oplyser landsretten, som skulle have haft sagen for i denne uge.

Dermed er retssagen og de planlagte retsmøder tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge aflyst.

Retten i Lyngby straffede kvinden med fængsel i et år og seks måneder for 22 bedragerier begået i Danmark i årene 2014-2018. Samtidig blev hun udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.

Dommen faldt i december, og straffen indeholder en betinget fængselsstraf fra Norge, der blev udløst ved den danske afgørelse.

Dommen er nemlig ikke den første mod kvinden, der har plettede straffeattester i både Danmark, Sverige og Norge.

Bedrageri var en slags livsstil

I byretten sidste år lignede hun dog langtfra en vaneforbryder med sine røde læber, velfriserede sølvgrå hår og skinnende øreringe.

Men gennem tre årtier har den 61-årige nordmand rejst rundt i Skandinavien og bedraget et stort antal mennesker. Det har været en livsstil og en slags levevej.

Under retssagen i Lyngby fortalte en lang række vidner, hvordan de øjeblikkeligt fattede sympati med den nydelige kvinde, og at de aldrig blev mistænksomme, når hun fortalte sine løgne og bad om økonomisk hjælp.

»Fremgangsmåden i den her sag er exceptionelt grov. Alle ofre har troet, at hun var i akut nød. De har troet, at hendes søn var død, at hun selv var dødeligt syg, eller at hun var på flugt fra en voldelig mand«, sagde anklager Nicky T. Petterson i sine afsluttende bemærkninger.

I dommen lægger Retten i Lyngby vægt på, at kvinden har målrettet sine forbrydelser mod kirketjenere, præster og bedemænd - altså mennesker, som føler sig forpligtet til at hjælpe.

Ingen af ofrene er blevet snydt for store beløb. Samlet set er hun således dømt for at have svindlet for under 40.000 kroner.

Den 61-årige nordmand blev for alvor kendt i den danske offentlighed, da podcasten 'Kvinden med den tunge kuffert' blev udgivet i 2016 af producenten Third Ear.

Her fulgte man i hælene på kvinden og hendes spor af bedrag og svindel. Hun blev anholdt i sommeren 2018.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden