0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Arkiv: Morten Østergaard fra Radikale ankommer til de ekstra regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet på Mette Frederiksens kontor på Christiansborg om aftenen, tirsdag den 18. juni 2019. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drama om regeringsforhandlinger: De Radikale møder ikke op til forhandlinger om klima

De Radikales leder Morten Østergaard afviser at møde op til aftenens forhandlinger om klima.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På Christiansborg var der lagt op til, at rød blok onsdag aften kunne have indgået den første delaftale i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

En ambitiøs klimapolitik med reduktionsmål på formentlig 70 procent af drivhusgasserne i 2030 er på bordet. Men der vil ikke blive lukket en aftale onsdag aften.

De Radikales leder, Morten Østergaard, har nemlig meddelt, at han ikke møder op til forhandlingerne, som han blev inviteret til af den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S).

De Radikale ønsker vished for økonomien i den grønne omstilling - og klarhed over andre punkter i forhandlingerne, som eksempelvis udlændingepolitikken, før man nikker ja til resultater i forhandlingerne.

Dermed står Mette Frederiksen nu med sin første krise i forhandlingerne. Her var der ellers stigende tro på et gennembrud med en forståelse på klimaområdet. Netop klima har i valgkampen været et af de vigtigste emner for vælgerne.

Skærpet klimaplan

Samtidig har De Radikale også skærpet partiets egen klimaplan, der i sig selv ville give en reduktion på 65 procent i 2030. I valgkampen stillede partiet sig skulder ved skulder med SF og Enhedslisten med kravet om en reduktion på 70 procent.

Dermed var der tro på, at alle fire partier i rød blok kunne nå i mål med et resultat, som kunne have båret dem videre frem samlet mod en aftale.

Men for De Radikale er det vigtigt, at partierne ikke bare skriver den flotte målsætning ned på et stykke papir. Der følger nemlig en stor regning med omstillingen, og den skal betales af nogen.

Det kan være borgerne og virksomheder via eksempelvis højere afgifter på biler, flyrejser eller energi - eller landbruget via tiltag her.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, fastslog onsdag, at partierne ikke ville komme i mål med en egentlig klimaplan, som anviser de virkemidler, der skal til for at nå målet.

Det skal i stedet ske hurtigt efter en regeringsdannelse, var Enhedslistens ønske.

Efter onsdagens første forhandlinger sagde Morten Østergaard, at han oplevede møderne med Mette Frederiksen som et skridt frem og to tilbage.

Det var dog ikke den opfattelse, Mette Frederiksen havde af de to partilederes møde:

»Jeg hørte ikke nogen døre, der smækkede. Der er selvfølgelig uenigheder, og det skal der være plads til«.

»Jeg synes ikke mindst, at vi begynder at kunne se tegningen til et ualmindeligt flot fælles politisk projekt, vel det grønneste nogensinde i danmarkshistorien«.

»Det glæder jeg mig til at tale med partierne om her klokken 18 igen«, sagde Mette Frederiksen.

/ritzau/

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden