0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jan Grarup
Foto: Jan Grarup

Sektion 5 i Al Hol lejren i det nordlige Syrien hvor mere end 70.000 kvinder og b¿rn sidder interneret. Lejren rummer forskellige sektioner, deriblandt sektion 5 hvor de mest radikaliserede kvinder sidder - I et særligt område kaldet Annekset sidder kvinder, der har vestlig baggrund.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette F. er under pres fra organisationer og partier: Dansk dreng er ude af fangelejr, nu skal de andre også hentes

Mens Mette Frederiksen forhandler ny regering, syder partierne omkring hende af iver efter at få flere børn og deres mødre ud af de syriske fangelejre, efter at det er lykkedes at få en såret dreng ud. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet: Nu er der hul igennem - lad os få resten hjem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En stribe humanitære organisationer og flere partier, der netop nu forhandler regeringsdannelse med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, er enige:

Efter at en såret dansk dreng med Udenrigsministeriets hjælp søndag er blevet hentet ud af en syrisk fangelejr i det nordlige Syrien, er næste skridt også at hente mange af de øvrige danske statsborgere – især børn og deres mødre – der sidder i samme lejr med en uvis skæbne.

Generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, udtrykker »glæde og lettelse« over, at drengen er kommet i sikkerhed, men siger til Politiken, at »nu hvor der er blevet hul igennem«, skal de danske myndigheder lægge sig i selen for også at hente de øvrige børn så hurtigt som muligt. Og deres mødre.

»Det er livsfarligt for dem at være i de lejre. Sommeren betyder tårnhøje temperaturer med risiko for, at børnene bliver endnu mere svækkede. Der er mangel på rent vand og basale sundhedsydelser«, understreger Johanne Schmidt-Nielsen.

Så hurtigt som muligt

Politisk er der efter drengens hjemrejse mod Danmark kommet ny opmærksomhed på de danske statsborgere, der i sin tid valgte at rejse til Syrien for at tilsluttet sig det kalifat, som terrororganisationen Islamisk Stat oprettede – og som nu sidder som kurdernes fanger efter kalifatets kollaps.

Martin Lidegaard, udenrigsordfører for Radikale Venstre, siger, at det er »på høje tid, at vi får de her børn hjem«:

»Det har andre lande gjort, og det bør vi også gøre så hurtigt som muligt«.

Om mødrene siger han, at de som udgangspunkt også skal hjem til Danmark, hvor de skal stilles for en domstol.

»Alle de her familier har forskellige historier. Nogle er skyld i frygtelige forbrydelser, andre er naive mennesker, der er kommet galt af sted. Det skal selvfølgelig vurderes, og de skal stå til regnskab«, siger Martin Lidegaard.

På Politikens spørgsmål om, hvorvidt de radikale vil tage et krav om at få børn og mødre hjem fra Syrien med til de igangværende regeringsforhandlinger, svarer Martin Lidegaard:

»Hvad vi tager op og ikke tager op, holder vi foreløbig for os selv«.

Enhedslistens Rosa Lund slår tilsvarende fast, at »danske børn hører ikke til i en IS-lejr«.

Hun mener, at udleveringen søndag bør danne præcedens for, at alle danske børn skal hentes hjem.

»Men deres mødre skal jo også med, hvis de er danske statsborgere. Jeg synes, vi bør tage alle danske statsborgere hjem«, siger Rose Lund (EL).

Hun vil heller ikke røbe, om det bliver et emne i regeringsforhandlingerne at få børnene hjem.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup har en ganske anden holdning. Han er enig i, at den danske dreng skal have hjælp. Men ikke i Danmark.

»Den pågældende er i nød og har brug for hjælp, men han er såret, fordi han forældre har taget ham med til et krigshelvede. Med ham følger nok også moren, og der har jeg det sådan, at man kan ikke først vende Danmark ryggen, og senere forvente at Danmark stiller op og hjælper, når krigslykken vender. Vores konklusion i sådan nogle sager er, at vi skal hjælpe de her børn lokalt«.

Så det er en fejl, at drengen hentes hjem?

»Jeg mener ikke, at hverken forældre eller børn, der har deltaget i borgerkrigen i Syrien på Islamisk Stats side bør hjem til Danmark, nej. Jeg mener, at man bør hjælpe i lokalområdet«.

Mette F: Det var godt

Til DR sagde Mette Frederiksen søndag aften, at det er »rigtig godt og positivt«, at den sårede dreng nu får lægehjælp og kommer i sikkerhed. Adspurgt om, hvorvidt det betyder, at alle børnene skal hjem:

»Jeg står ikke og tager stilling til hver enkelt sag. Her var der en dreng, der virkelig havde behov for at komme væk, og det var godt«.

Annonce

Kommunikationsdirektør i Unicef Danmark, Line Grove Hermansen, skriver i en kommentar til Politiken, at »børnene skal ikke straffes for deres forældres gerninger, og der er ingen tvivl om, at den danske stat har et ansvar overfor børn med dansk statsborgerskab«.

Hun fastslår dog også vedrørende forældrene, at det vil være en afgørelse sag for sag, hvad man vurderer er bedst for barnet.

»Som udgangspunkt har børn ret til at være sammen med deres familie. Men vi kan nok alle komme i tanke om eksempler, hvor det ikke er i barnets bedste interesse at være hos sine forældre. Det kender vi også fra tvangsfjernelser i Danmark«, påpeger Line Grove Hermansen.

Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, stemmer i jubelkoret over, at den sårede dreng er på vej hjem.

»Både politisk og fra Udenrigsministeriet er der gjort en fantastisk indsats. Vi har hele tiden sagt, at man skal gøre sit yderste for at hente sine statsborgere hjem fra forhold så forfærdelige, som vi ser her. Og man starter med dem, der har mest behov. Men flere må følge efter«, siger Anders Ladekarl.

Det er uvist, hvordan de danske myndigheder stiller sig til, hvad der nu skal ske.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra fungerende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), men han har tidligere givet udtryk for, at børn og mødre kun kan komme hjem, »hvis det vurderes som forsvarligt ud fra hensynet til landets sikkerhed«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…