0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

S-togene holdt stille en times tid i formiddag. Her ses resultatet på Flintholm Station.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Dybt beklageligt«: Lønfejl fik lokoførere til at lamme S-togstrafikken

Fredag stod S-tog stille i tre timer grundet utilfredse lokoførere, der nedlagde arbejdet. DSB erkender fejl.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DSB har haft tekniske problemer med udbetaling af variabel løn til lokoførere, og det er derfor forståeligt, at lokoførerne er utilfredse.

Men det er forkert, at medarbejderne nedlægger arbejdet. Det mener kommunikationschef i DSB Niels-Otto Fisker, som om lønproblemerne siger:

»Det er vi selvfølgelig meget kede af. Det er dybt beklageligt. Det er selvfølgelig vores opgave at kunne det. Men det har vi måtte udskyde nogle dage«.

»Det har tilsyneladende frustreret en række medarbejdere så meget, at man har nedlagt arbejdet i dag. Vi forstår medarbejdernes frustration, men vi synes omvendt ikke, at det er den rigtige måde at udtrykke sin utilfredshed på«, siger kommunikationschefen.

Han fortæller, at DSB fredag har tilbudt medarbejderne, at de kan få en straksudbetaling.

Fredag stod S-togene stille i tre timer, da lokoførere nedlagde arbejdet. Ifølge DSB er arbejdsnedlæggelsen overenskomststridig.

De ansatte har »ingen tillid til ledelsen«

Fra klokken 9 holdt lokoførerne et fagligt møde. Her var den manglende løn et af punkterne, fremgår det af et papir med en dagsorden for mødet.

Heraf fremgår det, at der på mødet også ville blive diskuteret »ingen tillid til ledelsen« og »ingen mulighed for at søge ferie«.

Desuden er manglende mulighed for at tjekke sine særlige ydelser og normtid samt manglende mulighed for at få tildelt normnedsættende dag, trods overnorm, kritikpunkter.

Thomas Bryan-Lund, der er fællestillidsmand for lokomotivførerne på S-togene, fortæller, at medlemmerne længe har udtrykt mistillid til ledelsen i DSB.

Han understreger, at han ikke synes, at medarbejderne burde blive væk fra arbejdet. Selv sad han under nedlæggelsen fast i S-togsnettet, da togene ikke kørte.

»Jeg har opfordret folk til at genoptage arbejdet med det samme«, siger han.

Flere arbejdsnedlæggelser tidligere på året

Der har tidligere været arbejdsnedlæggelser blandt lokoførerne. Men i slutningen af maj nåede DSB og Dansk Jernbaneforbund til enighed om en række lokalaftaler.

Men der er tilsyneladende stadig ikke udbredt tillid til ledelsen blandt medarbejderne, må man forstå af papiret.

Har DSB været gode nok til at prøve at få tilliden tilbage?

»Det vil jeg ikke være den, der bedømmer. Vi har i hvert fald fået nogle lokalaftaler på plads - noget som både Dansk Jernbaneforbund og DSB har været rigtigt tilfredse med«.

»Nu gælder det om at se fremad. Men det er klart, at efter lang tid med uenighed skal man lige vænne sig til at se fremad. Det gælder vel begge parter. Og det vil jeg opfordre til, at vi gør bedst muligt«, siger Niels-Otto Fisker.

DSB oplyser, at man rent rutinemæssigt vil lade Arbejdsretten tage stilling til fredagens arbejdsnedlæggelse, som ifølge DSB er overenskomststridig.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden