0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske millioner skal vække liv i Grønlands eneste guldmine

Grønlandsk guldmine lukkede i 2013 efter økonomiske problemer. Nu skal den åbnes igen med offentlige penge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der skal atter graves efter guld i den grønlandske undergrund.

En investering på 15 millioner kroner skal genåbne guldminen Nalunaq, der ligger i den sydligste del af Grønland.

Pengene kommer fra Vækstfonden og Greenland Venture, som har offentlige danske og grønlandske penge i ryggen.

Minen åbnede i 2004, men lukkede igen i 2013, da selskabet bag minen kastede håndklædet i ringen som følge af økonomiske problemer.

Det spillede blandt andet ind, at guldprisen var dykket markant.

Da minen tidligere har været i drift, er der allerede infrastruktur omkring den, og den vil derfor lettere kunne komme op og køre.

»Råstof- og minesektoren har stort potentiale i Grønland, siger Rolf Kjærgaard, direktør i Vækstfonden, i en pressemeddelelse.

»Med investeringen her kan vi bidrage til, at Nalunaq-minen kommer vigtige skridt videre, og selskabet bag er klar til hurtigt at kunne gå i gang med produktion. Det vil bidrage til øget vækst og udvikling i Sydgrønland, siger han.

For år tilbage var store forventninger til et råstofeventyr i Grønland, der på sigt kunne gøre landet uafhængigt af støtte fra Danmark.

Indtil videre har råstofferne dog ikke kastet de forventede resultater af sig.

Guldminen i Nalunaq vil ifølge det grønlandske medie KNR blive den tredje aktive mine i Grønland. Det er ikke oplyst, hvornår den forventes at åbne.

Den anden er en rubinmine ved Qeqertarsuatsiaat - på dansk Fiskenæsset - i den sydvestlige del af landet.

Derudover er der en mine i Kangerlussuaq - Søndre Strømfjord. Her bliver der udvundet anorthosit-malm.

De 15 millioner kommer fra en samlet pulje på 220 millioner kroner, der er en del af en politisk aftale mellem Grønland og Danmark. Den blev indgået i september sidste år.

Danmark har bidraget med 198 millioner kroner og Grønland 22 millioner kroner.

ritzau

Annonce