0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Trafik på H.C. Andersens Boulevard. Antallet af trafikulykker er steget, og det går især ud over cykelisterne. (Akivfoto.)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

30 km/t. i København eller 40 km/t.: Borgmester vil sænke bilernes fart efter stor stigning i antallet af cyklistuheld

Flere og flere uheld på vejene i København får borgmester til at ønske lavere hastigheder på vejene. De mange uheld går især ud over cyklisterne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trafikken i København er blevet tættere, og det går især ud over cyklisterne.

Ifølge et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, der bygger på Vejdirektoratets opgørelse over uheld, er det sket en stigning i trafikuheld på 30 procent fra 2017 til 2018.

Sidste år registrerede politiet 414 tilskadekomne. Det er det højeste antal tilskadekomne i 10 år.

I 2017 gik det ud over 150 cyklister, og i 2018 var det tal steget til 218. Andelen af tilskadekomne cyklister er altså steget med 45 procent på bare et år.

Fungerende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) vil derfor gerne sænke hastigheden på de københavnske veje.

»Allerhelst skal hastigheden ned på 30 kilometer i timen, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så ned på 40 kilometer i timen«, siger hun til Berlingske.

Omkring Jagtvej, Østerbrogade og Lyngbyvej er der foretaget forsøg i kommunen, hvor hastigheden er sat ned til 40 kilometer i timen, og her er uheld med personskade til følge faldet med 60 procent, skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i en pressemeddelelse.

Kommunen kan dog ikke bare sænke hastigheden, som den har lyst til. Det kræver en godkendelse fra politiet, der er øverste myndighed på området. Borgmesteren håber, at en ny regering vil lave reglerne om, så kommunen selv kan regulere hastighedszonerne.

Færre biler

Ifølge kommunens målinger har antallet af cykler de seneste år oversteget antallet af biler. De cyklede kilometer i København er stigende, og i 2018 blev der registreret det højeste antal kilometer, siden man begyndte at måle i 1989. Sidste år tilbagelagde cyklisterne 1.440.000 kilometer.

De seneste år er der kommet mange nye trafikanter til det københavnske vejnet. Både skateboards, elektriske cykler og løbehjul gør det farligere at færdes i trafikken, men Karina Vestergård Madsen mener ikke, at kommunens visioner om endnu flere cyklister skal sænkes, siger hun til Berlingske.

Hun mener derimod, at der er et maksimum for, hvor mange biler der er plads til. Cyklisterne skal have endnu mere plads og bredere cykelstier, hvis det står til borgmesteren.

Jesper Hemmingsen, som er dokumentationskonsulent i Rådet for Sikker Trafik, siger til Berlingske, at en del af årsagen til den store stigning i trafikuheld kan kædes sammen med antallet af solskinstimer i år 2018. Og især i København, hvor der yderligere er en tidsgevinst ved at springe i sadlen, har der været flere på cykelstierne og dermed også øget risiko for uheld.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden