Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Forslaget om at gøre det muligt at stille nyt lærlingekrav til virksomheder har vakt erhvervsministerens interesse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gentofte ønsker kun at hyre firmaer med lærlinge

Dansk Byggeri er skeptisk over for forslaget fra kommunen og 3F. Modellen kræver en lovændring, og erhvervsministeren vil nu undersøge fordele og ulemper.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Giv kommunerne lov til kun at hyre virksomheder med lærlinge. Sådan lyder en appel til de 179 nyvalgte folketingsmedlemmer fra en umage alliance bestående af Gentoftes konservative borgmester, Hans Toft, og 3F’s forbundsformand, Per Christensen.

Ideen til den nye måde at stille lærlingekrav er Hans Tofts og kræver en ændring af udbudsloven. Konkret vil den konservative borgmester have lov til udelukkende at indgå kommunale kontrakter om for eksempel bygge- og moderniseringsopgaver med firmaer eller firmaalliancer, der det seneste år har haft mindst en lærling per ti faglærte medarbejdere ansat.

»Dem, der har bevist, at de viser samfundsansvar – dem vil jeg gerne handle med«, siger han.

I dag kan kommuner med sociale klausuler stille krav om, at virksomheder ansætter praktikanter, hvis de udfører opgaver af et vist omfang. Men Hans Toft og 3F ser flere fordele i at ændre loven, så Gentofte og andre kommuner i stedet kan vurdere virksomhederne efter, om de allerede har ansat eksempelvis tømrer-, elektriker- eller murerlærlinge.

»Med den her model tror jeg, at vi får et tillidsforhold bygget op til de virksomheder, vi gerne vil arbejde med i vores kommune, som gør, at der kommer flere mennesker i arbejde«, siger Hans Toft.

Håb om flere lærepladser

Forbundsformanden i 3F, Per Christensen, mener, at modellen lægger op til en kulturforandring, der kan skaffe flere lærepladser. Han så gerne, at alle kommuner fik mulighed for at vælge leverandører efter det nye socialansvarlige kriterie.

Ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse fra februar mangler næsten 8.300 erhvervsskoleelever en læreplads. Tallet er faldet med mere end 4.000, siden arbejdsmarkedets parter i 2016 blev enige om en ny trepartsaftale og den såkaldte AUB-ordning , der belønner firmaer med lærlinge og straffer virksomheder uden.

Alligevel bidrager nogle af Danmarks største entreprenører kun i begrænset omfang til at uddanne ny arbejdskraft. Fagbladet 3F kunne i går fortælle, at de fire største virksomheder i sektoren kun i gennemsnit har 6 procent lærlinge ansat. I tillæg er en stor del af de seneste års nye kontrakter for korte til at række til et helt uddannelsesforløb.

Man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror, at der er nogle quick-fixes på det her område

Det håber 3F-formanden, at Gentofte-modellen kan ændre på, for usikkerheden ved de korte aftaler risikerer at afskrække unge hjerner fra at vælge en erhvervsuddannelse.

»Unge mennesker kan ikkese længere end måske 12 måneder frem i deres uddannelsesforløb og ved ikke, om de er købt eller solgt. Det kan vi ikke være bekendt,« siger Per Christensen, der regner med, at den nye tilgang vil få flere virksomheder til at ansætte lærlinge kontinuerligt og ikke kun, når der indgås kontrakter.

I Dansk Byggeri er man betænkelig ved Gentofte-modellen.

»Man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror, at der er nogle quick-fixes på det her område. Man risikerer, at der er et hav af virksomheder, som af helt reelle årsager ikke kan byde på opgaver. Fordi de enten ikke kan uddanne, eller fordi den type opgaver, de har, ikke egner sig til lærlinge. Det er meget uhensigtsmæssigt«, siger underdirektør Louise Pihl.

Man bør i stedet se AUB-ordningen an og diskutere eventuelle justeringer, mener hun. Hvis de studerende er usikre på fremtiden, skal skolen hjælpe til. Men løsningen er ikke at bekæmpe korte aftaler, for det vil kun føre til færre aftaler samlet set, siger hun.

Undersøgelse på vej

Hans Toft og Per Christensens forslag har vakt erhvervsminister Simon Kollerups (S) interesse, skriver han i et mailsvar.

»Når vi kan se, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i årene frem, så er det mest ansvarlige at finde en vej hen imod flere lærlinge- og uddannelsespladser«, skriver han og tilføjer:

Annonce

»Jeg har nu bedt om en undersøgelse af fordele og ulemper ved forslaget, og så er det jo helt relevant at snakke med parterne om det, når den er klar«.

Initiativet bydes også velkommen hos dem, det hele handler om.

»Det er bedre end det system, vi har nu«, siger formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Maja Mørk.

Én ting er dog vigtig at tage højde for, hvis modellen føres ud i livet, siger hun:

»Jeg synes, det er meget vigtigt at få med, at det er en model, der ikke giver mening, hvis du ikke har underleverandører med. For nogle af de store virksomheder tager måske 6-8 procent lærlinge, men de hyrer jo også underentreprenører, fordi deres medarbejdere kun kan nogle ting«.

Tag en lærling – og bliv leverandør til kommunen, 2. sektion side 8

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden