0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er mere sommeragtigt vejr på vej til Sjælland

Jyderne får formentlig ikke meget sol og varme de kommende dage, da skyer driver ind fra vest.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det noget efterårsagtige vejr, der den seneste uges tid har forvist sommervejret til Sydeuropa, ser ud til at fordufte.

I hvert fald fra Sjælland, fortæller vagthavende meteorolog ved DMI Anja Bodholdt onsdag morgen.

»I dag ser vejret rigtig fint ud med sol til det meste af landet, men med risiko for byger på Bornholm i løbet af eftermiddagen. I løbet af aften- og nattetimerne, kommer en varmfront ind med skyer til det meste af Jylland. Og det præger vejret de kommende dage«.

»Både torsdag og fredag ser det ligeledes ud til, at der vil være skyet i det meste af Jylland med undtagelse af Nordjylland, hvor der også er risiko for byger. På Sjælland og i Nordjylland vil der til gengæld være chance for en del sol og mellem 18 og 24 grader«, siger hun.

I weekenden ser det ud til, at solens stråler falder noget mere jævnt over landet, selv om der stadig er risiko for en eftermiddagsbyge, fortæller Anja Bodholdt.

Ser man længere frem, kan man godt pakke eventuelle forhåbninger om en pludselig genkomst af sommervejr i dimensioner som sidste år.

Vejret ser ud til at blive bedst i uge 30

Det fortæller langtidsmeteorolog ved DMI Steen Hermansen.

»Jeg tror godt, jeg kan udelukke, at vi får mere end en uge, hvor alle danskere oplever stabilt sommervejr uden byger. Der bliver tale om variationer fra landsdel til landsdel«.

»Man kan godt være heldig at ligge på den rigtige campingplads og have stabilt sommervejr i en uge. Men der vil så være andre dele af landet, hvor der har været byger og mere overskyet«, siger han.

Bedst ser vejret ud til at blive i uge 30. Men det kræver lidt held, for et højtryk skal kunne etablere sig over Danmark.

Skulle vi være så heldige, er det dog samtidig usandsynligt, at højtrykket varer længere end en uge. Starten på august tegner dermed til at byde på mere af det vejr, vi har nu, fortæller Steen Hermansen.

»Der er jo et gammelt mundheld, der siger, at når børnene starter i skole, så kommer sommervejret tilbage«.

»Det er endnu for tidligt at sige, om sommervejret kan tage revanche i august, men det er der en chance for«.

ritzau

Annonce