Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ukrainsk mand fundet livløs på strand efter svømmetur

En 59-årig mand er død, efter at han mandag eftermiddag kom i problemer under svømmetur ud for Bornholms kyst.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 59-årig mand er fundet druknet, efter at han kom i problemer, da han svømmede ud for Klympen i Hasle på det nordvestlige Bornholm.

Det oplyser Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en ukrainsk mand.

Han kom i vanskeligheder, da han var ude at svømme mandag klokken 15.33, hvor han begyndte at drive længere ud fra stranden.

Både helikopter, redningsbåd, politi og brandvæsen blev sat ind i håb om at redde manden. Efter kort tid kunne redningsholdet dog ikke længere se manden i vandet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Flere har været i vanskeligheder ud for Hasle

Eftersøgningen blev klokken 18.40 indstillet, hvor redningsmandskabet opgav at finde manden i live.

Han blev fundet livløs i strandkanten tirsdag klokken 05.27. Hans pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Den 59-årige er langtfra den eneste, som i år har været i vanskeligheder ud for Hasle. Der har således været flere redningsaktioner ud for området R038.

Når der har været pålandsvind, kan der opstå såkaldte hestehuller, hvor folk trækkes væk fra stranden på grund af en kraftig understrøm.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden