Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Damien Meyer/Ritzau Scanpix
Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix

En kontrol af Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning af oplysninger i 2018 viser, at tjenesten 'i 13 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata', viser en ny redegørelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) offentliggjort tirsdag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spiontjeneste søgte ulovligt informationer om borgere

Ifølge tilsyn har Forsvarets Efterretningstjeneste flere gange uberettiget søgt i data om borgere i Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kniber for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med at overholde reglerne for søgning efter personlige oplysninger.

Det fremgår af en redegørelse, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) tirsdag har offentliggjort. TET er et uafhængigt kontrolorgan.

En kontrol af FE's indhentning af oplysninger i 2018 viser, at tjenesten 'i 13 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata'.

Dermed vurderer tilsynet, at Forsvarets Efterretningstjeneste 'fortsat' har en udfordring med at overholde reglerne om 'tilvejebringelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer'.

Skærpet kontrol med søgninger

I 2017 besluttede TET at skærpe kontrollen med FE. Den beslutning blev truffet, da det kom frem, at 12 procent af FE's søgninger på personer hjemmehørende i Danmark i 2016 havde været ulovlige.

Begrebet 'hjemmehørende personer' omfatter danske og nordiske statsborgere og andre udlændinge, der har ret til ophold i Danmark, og som er tilmeldt folkeregistret.

Om den aktuelle kontrol af FE's håndtering af personfølsomme oplysninger lyder det i redegørelsen:

»Tilsynet noterer sig imidlertid, at fejlraten er nedbragt i forhold til resultatet af kontrollen af området i 2017, og at FE har et betydeligt fokus på at nedbringe antallet af fejl«.

Sidstnævnte sker ved at øge den interne kontrol på området samt ved at styrke undervisningen af tjenestens medarbejdere.

Mangelfuld orientering kritiseres

I redegørelsen skriver TET, at det i 2018 fik informationer, der tydede på, at det havde modtaget mangelfulde eller vildledende oplysninger i sin kontrol af FE. Derfor blev en ekstra kontrol sat i værk.

Her kom det frem, at FE ikke havde orienteret tilstrækkeligt om sin måde at håndtere personfølsomme oplysninger.

» Tilsynet finder FE's manglende orientering kritisabel«, skriver TET.

PET har ikke indhentet retskendelser

Det særlige tilsyn har både undersøgt arbejdsgangen hos Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

I forbindelse med kontrollerne er det kommet frem, at PET ikke har indhentet retskendelse til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligneden, når tjenesten har anmodet FE om at lave søgninger i rådata.

'Meddelelseshemmeligheden' dækker over borgeres ret til at kommunikere med hinanden uden at blive overvåget.

PET's og FE's praksis på omtrådet lå ikke inden for lovens rammer, konkluderede TET allerede sidste år. På den baggrund besluttede begge tjenester at stoppe den ulovlige overvågning i sommeren 2018.

Hvad angår PET, påpeger TET, at tjenesten i et 'ikke ubetydeligt omfang' har undladt at overholde slettefristerne.

PET skal ifølge lovgivningen slette personfølsomme oplysninger, som er indhentet under efterforskning, når der ikke i forbindelse med efterforskningen er indhentet nye oplysningen inden for de seneste 15 år.

TET udgiver hvert år en redegørelse af sit tilsyn med efterretningstjenesterne.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden