Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

30-årig fængslet i sag om knivstik og voldtægt i Aarhus

Ifølge Østjyllands Politi har en 30-årig mand overfaldet en bekendt i Aarhus samt voldtaget en kvinde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En dommer ved Retten i Aarhus har torsdag middag besluttet at varetægtsfængsle en 30-årig mand i fire uger.

Han er sigtet for at have stukket en 44-årig mand med en kniv onsdag morgen på Klostertorvet i Aarhus samt for at have voldtaget en 29-årig kvinde i en lejlighed i Aarhus natten til søndag.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Ifølge politikommissær Peter Grove kendte gerningsmanden både offeret for knivstikkeriet og offeret for voldtægten.

Han fortæller, at den 44-årige mand, der blev stukket med en kniv, slap uden livstruende skader.

»Han blev ramt i den ene arm og det ene lår. Offeret har været til behandling og observation på sygehuset«, siger Peter Grove.

Han blev ramt i den ene arm og det ene lår. Offeret har været til behandling og observation på sygehuset

Hvad der udløste overfaldet, kan efterforskeren dog ikke komme ind på. Det skyldes, at grundlovsforhøret torsdag blev holdt for lukkede døre.

Dermed kan oplysninger om selve overfaldene, der kom frem under retsmødet, ikke viderebringes.

Den sigtede nægter sig skyldig.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden