Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommende hedebølge får livreddere til at udsende opfordring

Vælg en strand med livreddere, og bad mellem de rød-gule flag, lyder opfordring forud for dage med sommervejr.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Meteorologerne lover masser af solskin i de kommende dage, og TrygFonden Kystlivredning forventer derfor mange strandgæster og travlhed for livredderne.

Samtidig opfordrer de strandgæster til at huske de fem baderåd, besøge strande med livreddere og bade mellem de opstillede flag.

»Der, hvor der er livredning, har man mulighed for at få en ekstra overvågning. Og hvis man svømmer mellem flagene, er man der, hvor de holder ekstra godt øje«, siger Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

Livredderne sætter to rød-gule flag i vandkanten, som markerer deres 'primære zone', der er det område, hvor de anbefaler badning.

»Livredderne har konstant øjnene på vandet i deres primære zone, så de kan hurtigt spotte, hvis nogle kommer i vanskeligheder«, siger Michael Iwersen.

Hold øje med flagenes farver

Livredderne sætter desuden altid et flag på toppen af livreddertårnet. Er flaget rødt og gult, er der almindelige badeforhold. Er flaget gult, signalerer det, at man skal være særlig opmærksom på et fænomen for eksempel fralandsvind. Mens et rødt flag fraråder badning.

I de kommende dage kan der opstå fralandsvind ved nogle af kyststrækningerne. Her blæser vinden væk fra kysten, hvorfor man bør være opmærksom.

»Fralandsvinden kan være lumsk, fordi man ikke mærker den, hvis man står i læ ved klitterne. Men ude på vandet kan man opleve, at vandet kan se meget mildt og fladt ud«.

»Så er man måske ikke opmærksom på, at vinden kan skubbe en i vandet væk fra kysten«, vurderer Michael Iwersen.

Kommer man ud på vandet ved fralandsvind, og driver et badedyr væk, er det vigtigt, at man ikke svømmer efter det, men lader det drive.

Her anbefaler Michael Iwersen, at man tager fat i en livredder og fortæller vedkommende om det. Hvis der ikke er en livredder, anbefaler han, at man ringer 114 og fortæller, at badedyret er draget til havs, så man undgår en unødvendig redningsaktion.

Ved badning på en strand uden livreddere bør man være ekstra opmærksom på at følge de fem baderåd.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden