Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Organisationer: Flere børn udsættes for sexafpresning

Ifølge Børns Vilkår og Red Barnet bliver flere og flere mindreårige udsat for sexafpresning over nettet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det sker oftere og oftere, at børn og unge bliver truet af jævnaldrende eller voksne til at dele intime billeder og videoer.

Meldingen kommer fra Børns Vilkår og Red Barnet, skriver Berlingske.

I 2018 fik Børns Vilkår 174 henvendelser om sexafpresning, mens Red Barnet fik omkring 70. I løbet af dette års første syv måneder har alene Børns Vilkår allerede modtaget 145 henvendelser om såkaldt sextortion.

Der er tale om sexafpresning eller sextortion, når en person truer et offer med at offentliggøre intimt materiale, medmindre ofret betaler penge eller sender yderligere intime billeder eller videoer.

Børns Vilkår og Red Barnet har ikke tal fra før 2018, men vurderer begge, at sexafpresning af børn er et voksende problem.

»Sexafpresning bekymrer os, fordi flere og flere unge mennesker oplever at blive afpresset«, siger Sanne Lind, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, til Berlingske.

Det kan både være pædofile og jævnaldrende børn, der står bag afpresningen. Børn ned til syv år har kontaktet Red Barnet om sexafpresning, men både Red Barnet og Børns Vilkår oplyser, at de fleste ofre er teenagere.

Red Barnets ekspert i vold og seksuelle overgreb, psykolog Kuno Sørensen, er bekymret over tendensen.

»Jo mere tid børn bruger på nettet, desto større er risikoen for, at de på et tidspunkt vil blive sexafpresset«, påpeger han over for Berlingske.

Ifølge avisen er der overordnet to former for sexafpresning. Ved den ene type er det som regel udenlandske bagmænd, der sender e-mails til tilfældige borgere uden egentlig at have intimt materiale.

I de øvrige tilfælde har afpresseren materialet - det være sig billeder eller video.

Sidste år udsendte Red Barnet en spørgeskemaundersøgelse om sexafpresning. 915 unge i alderen 13-17 år deltog.

Af dem svarede fem procent ja til, at nogen inden for det seneste år havde brugt seksuelle billeder af dem til at true eller afpresse dem.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden