0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uden for systemet: Det ved vi om danskere uden indkomst

Selv om det danske samfund lægger op til, at alle tager uddannelse, arbejder og betaler skat, ser virkeligheden ikke sådan ud. Mindst 162.500 er hverken i job, under uddannelse eller modtagere af offentlige ydelser såsom kontanthjælp eller dagpenge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hjemmegående husmødre, hjemløse eller unge, der hverken er i uddannelse eller job: De mindst 162.500 voksne danskere, der ifølge AE-rådet lever uden registreret indkomst, har forskellige historier. Nogle lever på samfundets skyggeside som kriminelle. Andre henslæber tilværelsen mere eller mindre selvvalgt på et eksistensminimum, mens atter andre bliver forsørget af ægtefæller.

»Det kan være folk, der har opbrugt dagpengeretten og ikke kan få kontanthjælp, hjemmegående forsørget af en ægtefælle, unge i sabbatår uden arbejde, udsatte uden mulighed for at modtage overførsler og kriminelle, som tjener sorte penge«, siger Troels Lund Jensen, analytiker i AE.

I september udgav rådet en undersøgelse om de uregistrerede danskere. Læser man den, står det klart, at det danske samfund, som bryster sig af et stærkt socialt og økonomisk sikkerhedsnet, ikke griber alle. Enten fordi de ikke ønsker at lade sig gribe, fordi de ikke kan, eller fordi de kan klare sig selv på andre måder.

AE’s tal viser også, at gruppen af danskere uden registreret indkomst er stigende. På 7 år er gruppen vokset med godt 30.000. I 2010 udgjorde gruppen 4,3 procent af den samlede befolkning. I 2017 var andelen steget til 5,2 procent. Der er dermed flere og flere, der bliver inaktive, siger Troels Lund Jensen.

Han mener, at en af grundene til, at flere står uden registreret indkomst, kan være de senere års reformer på f.eks. dagpengeområdet og i kontanthjælpssystemet.

Flest unge er uden indtægt

Lidt over halvdelen af gruppen uden indkomst er etnisk danskere. Siden 2008 er den del steget med cirka 10.000, mens antallet af indvandrere og efterkommere er stabilt. Det er, til trods for at der siden 2010 er blevet færre danskere i befolkningen, siger Troels Lund Jensen.

Der er formentlig et stort mørketal, fordi illegale indvandrere og flygtninge, der opholder sig i Danmark uden asyl, ikke er talt med i statistikken. Så gruppen af folk uden en registreret indtægt er formentlig en del større, siger han.

Ud over fordelingen mellem danskere og indvandrere og efterkommere er gruppen inddelt efter alder. Der er flest mellem 20 og 29 år. Mere end hver tredje uden registreret indkomst er under 30 år.

Det er særligt problematisk, at så stor en andel er unge, mener Lars Benjaminsen, der er seniorrådgiver ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, og har specialiseret sig i udsatte grupper, hjemløshed og social eksklusion.

Det kan få store konsekvenser på længere sigt, at samfundet taber folk i så tidlig en alder, siger han:

»Når først man er ude af systemet, kan det være svært at komme ind igen«.

»Selvfølgelig er der en del af gruppen, som holder sabbatår, har sparet op eller lever af deres forældres indtægt, men der er så sandelig også en del af gruppen, som ikke selv har valgt det«.

Det er den ufrivillige gruppe, samfundet skal interessere sig for, mener han. Siden finanskrisen i 2008 har der været en tendens til, at det har været sværere for unge at komme ind på arbejdsmarkedet. Og det går især ud over de sårbare unge, mener Lars Benjaminsen.

»Samfundet efterspørger arbejdskraft. Men ofte er det specialiseret arbejdskraft, og det gør det svært for dem, der er faldet ud af uddannelsessystemet og ikke har specialiseret sig«.

Han understreger – som Troels Lund Jensen – at gruppen af folk uden indkomst består af mange forskellige mennesker med vidt forskellige årsager til at leve uden indtægt.

Samfundet skal sætte ind der, hvor folk ikke selv har valgt det, siger Lars Benjaminsen.

»Selvfølgelig kan man tænke, at det er billigt for samfundet, at folk ikke får ydelser. Men der kan komme andre udgifter i form af flere hospitalsbesøg, herbergophold og så videre«.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden