0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Teenagedreng på elløbehjul påkører pige i Nordjylland – og stikker af

Politiet i Nordjylland leder efter ung elløbehjulsfører, der mandag aften ramte en pige ved et busstoppested.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Det vides ikke, hvilket løbehjul drengen kørte på, da han påkørte den 15-årige pige.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 15-årig nordjysk pige fik sent mandag aften lidt af et chok, da hun trådte ud af bussen nær Sofiendalskolen i Skalborg.

Her blev hun påkørt af en dreng, der kom kørende på et elløbehjul i høj fart. Det melder Nordjyllands Politi først på natten til tirsdag.

»Der er tale om en ung mand på en 15-16 år, der kommer kørende i et raskt tempo på et elløbehjul uden lys. Pigen er på vej ud af bussen og bliver påkørt«, forklarer Jesper Sørensen, der er vagthavende ved Nordjyllands Politi.

Han fortæller videre, at drengen kort stoppede op, men at han hurtigt forlod stedet.

»Han forklarer pigen, at det ikke var hans skyld og kører videre i vestlig retning ind i et beboelsesområde«.

Slipper uden alvorlige skader

Den 15-årige pige blev ved sammenstødet væltet bagover og slog hovedet ned i asfalten. Hun blev efterfølgende kørt til Aalborg Sygehus, men slipper uden alvorlige skader.

Ved det pågældende busstoppested står passagerer af direkte på cykelstien, og derfor skal cykler - og løbehjul - holde tilbage.

»Den unge mand har ikke overholdt færdselsloven, og det kunne være endt mere alvorligt. Så vi vil meget gerne tale med ham«, siger den vagthavende, der opfordrer den unge mand til at kontakte Nordjyllands Politi.

Jesper Sørensen opfordrer også borgere til at henvende sig, hvis de har set teenagedrengen i området omkring Sofiendalskolen, der ligger i Skalborg syd for Aalborg centrum.

Ifølge pigens beskrivelse bar han en sort hættetrøje, hvor hætten dækkede halvlangt hår. Løbehjulet var sølvfarvet og havde en saddel.

Stigende fokus på elløbehjul

Flere danske politikredse har stigende fokus på elløbehjul, der optræder oftere og oftere i gadebilledet.

Over for Jyllands-Posten har Københavns Politi blandt andet fortalt om et stigende antal tilskadekomne elløbehjulsførere.

Samtidig er der flere, der ikke overholder færdselsreglerne, når de kører på løbehjul. Her gælder samme regler som for cyklister.

Ifølge avisen har flere byer haft problemer med de nye køretøjer, der blandt andet kan lejes i storbyer, herunder København.

I Paris har man valgt at reducere antallet af elløbehjul efter to dødsulykker.

I den amerikanske by Nashville har man helt valgt at forbyde dem, efter at en 26-årig mand mistede livet i en ulykke.

ritzau

Annonce