0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Transkønnede børn og unge generes af deres cpr-nummer

Politisk flertal vil give børn ret til juridisk kønsskifte. Forening ønsker, at man dropper aldersgrænse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er rigtig godt, at et flertal i Folketinget vil give børn ret til juridisk kønsskifte.

Sådan lyder det fra Marie Elisabet Lind-Thomsen, der er forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB).

»Vi regner med, at det er noget, som der er nogle, der vil arbejde med efter sommerferien«, siger hun.

Udtalelsen kommer, efter at Kristeligt Dagblad tirsdag skriver, at et politisk flertal bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre, vil tillade, at personer under 18 år kan foretage et juridisk kønsskifte.

Så står man (barnet, red.) med et sygesikringsbevis og en bibliotekar, der kigger, og man kan nærmest ikke få lov at låne en bog

Siden 2014 har det i Danmark været lovligt for personer over 18 år at få et juridisk kønsskifte. Ved et juridisk kønsskifte får vedkommende blandt andet mulighed for at ændre de sidste fire cifre i cpr-nummeret, som angiver, hvilket køn man er.

Ifølge Marie Elisabet Lind-Thomsen oplever transkønnede børn og unge dagligt problemer, fordi deres cpr-nummer ikke stemmer overens med deres udseende.

»Børnene render ind i en masse praktiske problemer i hverdagen, fordi de har et cpr-nummer, der ikke passer til den måde, de ser ud på og den måde, som de opfatter sig selv på«.

Kan skabe problemer på biblioteket

At gå på biblioteket og låne en bog kan for eksempel skabe problemer, fordi mange kommuner bruger sygesikringsbeviset som lånerkort.

»Så står man (barnet, red.) med et sygesikringsbevis og en bibliotekar, der kigger, og man kan nærmest ikke få lov at låne en bog«.

»Man skal hele tiden konfronteres med, at det cpr-nummer, man har, ikke passer til det udtryk, man har, og som folk ser en som«, siger hun.

Flere af partierne vil gerne se mod Norge efter inspiration til en model. Her har man siden 2016 tilladt børn, der er fyldt seks år, at foretage juridisk kønsskifte.

Står det til FSTB skal der imidlertid ikke være nogen aldersgrænse.

»Det nemmeste ville være, hvis man ikke indførte en aldersgrænse«, siger Lind-Thomsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce