0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

53-årige lagt i kunstig koma efter skud i hovedet: Er nu fængslet for drabsforsøg på politimand

En midaldrende mand blev ramt af skud i hovedet, da han tirsdag blandt andet skød en betjent på Tåsinge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Michael Bager/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 53-årig mand, der blandt andet er sigtet for drabsforsøg på en politimand, er i et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Manden var ikke selv til stede i grundlovsforhøret, da han i forbindelse med anholdelsen på Tåsinge tirsdag blev skudt i hovedet af politiet.

Det skriver TV2 Fyn.

Foruden drabsforsøg på politimanden er den 53-årige sigtet for trusler. Ifølge sigtelsen skal han have truet to mænd, der var på hans ejendom, og da de flygtede, skal han have affyret et skud mod dem, skriver TV2 Fyn.

Truslerne og skuddet førte til en storstilet politiaktion, da den 53-årige efterfølgende forskansede sig på sin ejendom ved Bjerreby på Tåsinge.

De nærmere omstændigheder ved episoden er ukendte for offentligheden, men en betjent blev under aktionen såret af skud.

Tidligere har det været fremme, at betjenten blev ramt i overarmen, men ifølge TV2 Fyn skulle han også være ramt i skulderen.

Allerede tirsdag aften oplyste politiet, at den sårede betjent efter omstændighederne havde det godt.

Også gerningsmanden blev såret af skud i forbindelse med aktionen. Det er uvist, hvor mange skud, han blev ramt af, men mindst et skud ramte ham i hovedet, kom det ifølge TV2 Fyn frem under grundlovsforhøret.

Ifølge Fyns Amts Avis er den 53-årige lagt i kunstig koma, men han er uden for livsfare.

Politikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi har overfor avisen forklaret, at det formentlig var interne familieproblemer, der var årsagen til, at manden forskansede sig i ejendommen.

Når den 53-årige på et tidspunkt bliver frisk nok, skal han igen fremstilles i grundlovsforhør, hvor han vil få lejlighed til at give sin forklaring om, hvad der er sket.

ritzau

Annonce