0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiinspektør: Person ramt af fragmenter ved angreb

Københavns Politi efterlyser vidner til eksplosion ved Skattestyrelsen på Østerbro tirsdag aften.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En person blev ramt af fragmenter fra eksplosionen ved Skattestyrelsen sent tirsdag aften og søgte behandling på en skadestue, oplyser chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov på et pressemøde på politigården i København.

Personen befandt sig tilsyneladende på Nordhavn Station, der ligger lige over for Skattestyrelsen i Østbanegade på Østerbro, da eksplosionen sendte en regn af glasskår og metalstumper ud over et større område.

To personer, der befandt sig i selve bygningen, kom ikke til skade.

Kilde: Politiken / Jens Dresling

Politiinspektøren siger samtidig, at politiet vurderer, at der har været tale om en bevidst handling.

»Vi kalder det et angreb for at understrege, at det er noget, som nogen har gjort med vilje«, siger Jørgen Bergen Skov.

Ved angrebet blev Skattestyrelsens facade slemt beskadiget.

Politiet efterforsker bredt men har indtil videre intet bud på et motiv.

Jørgen Bergen Skov mener dog, at gerningsmanden eller gerningsmændene bevidst har valgt det sene tidspunkt og altså som udgangspunkt næppe har ønsket at gøre skade på personer men alene på bygningen.

Vidner efterlyses

Politiet efterlyser vidner til eksplosionen. Både vidner, der har været i nabolaget, og personer, der har siddet i busser eller S-tog på Nordhavn Station, der ligger lige over for bygningen.

Selv om man ikke selv mener at have set noget mistænkeligt, skal man kontakte politiet, hvis man har befundet sig i området omkring gerningstidspunktet mellem 21.45 og 22.30, lyder opfordringen fra politiinspektøren.

Jørgen Bergen Skov siger samtidig, at politiet ikke mener, at der er en sammenhæng med en mindre eksplosion samme sted for nøjagtigt 16 år siden.

Ritzau/Politiken

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden