0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet er fortrøstningsfulde i jagten på en eller flere gerningsmænd

Politiet har flere spor at gå efter i efterforskningen af eksplosionen ved Skattestyrelsen i København.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Der ryddes op hos Skattestyrelsen, efter en eksplosion tirsdag aften ramte bygningen på Østerbro i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden en voldsom eksplosion tirsdag aften raserede Skattestyrelsens facade på Østerbro i København, har politiets teknikere arbejdet på højtryk for at finde og sikre spor.

Klokken var omkring 22.15 tirsdag, da en voldsom eksplosion rystede store dele af Østerbro og flåede facaden på Skattestyrelsen bygning i stykker.

En person, der stod ude i det fri nær Nordhavn Station, blev ramt af fragmenter og søgte behandling på en skadestue. Ingen andre kom til skade i forbindelse med eksplosionen.

Onsdag eftermiddag er politiets teknikere færdige på stedet.

En efterforskningsgruppe med efterforskere fra Københavns Politi, PET og Rigspolitiets afdelinger arbejder nu på at finde frem til den eller de personer, der står bag sprængningen.

»Vi er fortrøstningsfulde med hensyn til at finde frem til gerningsmanden eller gerningsmændene«, siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvad politiet har fundet af spor, eller hvad der forårsagede sprængningen.

»Jeg kan ikke komme ind på, hvad vi har fundet ud af. Gerningsmanden eller gerningsmændene skal ikke vide, hvad vi ved«, siger han og understreger, at efterforskningen kommer til at tage noget tid.

Chefpolitiinspektøren afviser også, at der skulle være en forhøjet trussel mod andre offentlige bygninger rundt om landet.

»Nej, det er der ikke«, siger han på pressemødet.

Politiet har foreløbig modtaget flere end 60 henvendelser fra beboere i området samt bus- og togrejsende.

»De handler blandt andet om personer og køretøjer, som er set i området«, fortæller Jørgen Bergen Skov.

Han opfordrer dog stadig alle, der endnu ikke har været i kontakt med politiet, og som befandt sig i området tirsdag aften mellem 21.45 og 22.30, til at kontakte Københavns Politi på 114.

Selv om man ikke mener at have set noget særligt, kan man alligevel have bemærket noget, som kan hjælpe politiet i efterforskningen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter