0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fire årtiers kostråd til diabetikere er forkerte

Diabetikere er siden slutningen af 1970’erne blevet anbefalet en kost fyldt med brød og andre kulhydrater. Nu viser et nyt dansk studie og nye amerikanske anbefalinger, at en kost med lavere indhold af kulhydrater er bedst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Diabetesforeningens kostplan for forårs- og sommermad kan du både finde opskrifter på kammerjunkere, lasagne, burger og pandekager.

Og i myndighedernes råd til diabetikere står morgenmaden på havregryn eller brød, formiddagssnacken på knækbrød, frokosten på rugbrød, aftensmaden på kød med kartofler og natmaden på f.eks. en sød saftig appelsin.

Man må også spise sukker, hvis bare man holder det under 50 gram om dagen – 25 sukkerknalder – og fordeler det ud over dagens måltider.

Ifølge de officielle råd i informationspjecer skal folk med type 2-diabetes nemlig spise den samme kost som os andre: Op mod 60 pct. af energien skal komme fra kulhydrater, og fedtet i maden skal begrænses – og så skal de spise groft og grønt.

Sådan har rådene lydt siden 1970’erne, men de er forældede og bør revurderes, lyder det nu fra flere forskere.

I et nyt studie fra juni afprøvede forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital en lavkulhydratdiæt med masser af fedt og protein over for en normal diabetesdiæt.

Resultaterne var klare. Diæten med færre kulhydrater – altså mindre mel, ris, kartofler og sukker – sænkede testpersonernes såkaldte langtidsblodsukker markant på blot seks uger i forhold til en almindelige kost.

Nok så interessant havde diæten også gode effekter på det farlige fedt i leveren, på kolesteroltallene og på fedttypen triglycerider. Dermed ser kosten ud til også at være god for hjertet, i modsætning til hvad man kunne tro om en så fedtrig kost.




»Det er ret opsigtsvækkende resultater. Vores studie peger på, at de anbefalinger, der hidtil har været givet, kan være forkerte«, siger Thure Krarup, der er hovedforfatter på studiet og overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Der skal dog langtidsstudier til, for at man kan være helt sikker, siger han.

Skadeligt at følge råd

Men det nye danske studie er blot et i en lang række af videnskabelige forsøg fra de senere år, der viser det samme: Nemlig at den kost, type 2-diabetikere er blevet bedt om at spise igennem fire årtier, ikke er optimal til deres sygdom. Thure Krarup siger, at den fedtfattige kostanbefaling dukkede op i 1970’erne og 80’erne, uden at der nogensinde var beviser for, at det var optimalt. Mængden af kulhydrat blev stort set ikke overvejet.

»Det var datidens fedtforskrækkelse, der gjorde, at man kom frem til de råd«, siger han.

Resultatet har været, at man har anbefalet en kost, der sætter diabetikeres blodsukker i vejret, og netop højt blodsukker er problemet i diabetes.

Nogle forskere mener derfor, at det ligefrem er skadeligt for diabetikere at følge myndighedernes råd.

En tidligere diabetesforsker fra Novo Nordisk, rådgiver og forfatter til bogen ’Ud af diabetes 2’ Anette Sams, mener, at myndighederne og Diabetesforeningen »bidrager til at vedligeholde« folks sygdom.

»Med de nuværende danske kostanbefalinger til folk med diabetes 2 vedligeholder man sygdomsprocesserne i stedet for at passivisere – eller måske endda helt at slukke dem«, siger hun.

Også ernæringsprofessor Arne Astrup, Københavns Universitet, mener, at rådene er helt skæve.

»Sundhedsstyrelsen anbefaler diabetikere at spise efter de almindelige kostråd, der indeholder mange kulhydrater. Der har forskningen vist, at hvis du som diabetiker spiser en kost baseret på mange kulhydrater, får det blodsukkeret til at stige, og vægten til at stige. Og det er jo en forværring af sygdommen. Det er utrolig uheldigt«, siger han.

Amerikanerne vælger lowcarb

Astrup kom i 2015 sammen med en stribe internationale forskere med en oversigtsartikel, der anbefaler lavkulhydratkost som første skridt, når folk får konstateret diabetes.

Dengang var det et mindretalssynspunkt. I dag er også de store udenlandske patientforeninger ved at vende på en tallerken.

I oktober sidste år udgav den europæiske diabetesforening sammen med den amerikanske diabetesforening et konsensuspapir, der fastslog, at man kan spise på mange måder som diabetiker, heriblandt lavkulhydratdiæter (lowcarb) og såkaldt middelhavskost.