0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Én person blev ramt af fragmenter fra den kraftige eksplosion.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ansatte i Skattestyrelsen vender tilbage til eksplosionsramt bygning

Politiet har fået 123 tip efter angreb på Skattestyrelsen, hvor medarbejderne i dag er vendt tilbage til deres kontorer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

123 henvendelser har politiet fået efter eksplosionen, der raserede facaden på Skattestyrelsens bygning tirsdag aften.

Det oplyser Københavns Politi. Man ønsker dog ikke at besvare yderligere spørgsmål om sagen, lyder det i en mail fra en kommunikationskonsulent.

På grund af angrebet skulle medarbejderne onsdag og torsdag ikke møde op på arbejdspladsen på Østbanegade, men fredag er de igen på plads.

Forleden udtalte formanden for fagforeningen Djøf, at medarbejderne er dybt berørt af situationen.

»Som offentligt ansat skal man kunne færdes trygt på sin arbejdsplads og passe sit arbejde uden at frygte for liv og helbred. Vi har desværre set flere eksempler på overfald på medarbejdere i Skat og andre offentlige myndigheder«, sagde formanden.

Politiet takker for de mange henvendelser fra borgere. Hvis nogen, der var i området tirsdag fra klokken 21.45 til 22.15, endnu ikke har talt med politiet, opfordres de til at gøre det.

Politiets Efterretningstjeneste bistår politiet med oplysninger i sagen. Tilsyneladende har efterforskerne flere spor.

Forleden sagde chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov, at man er fortrøstningsfuld med hensyn til at finde frem til gerningsmanden eller gerningsmændene.

Én person måtte på skadestuen, da vedkommende blev ramt af fragmenter fra eksplosionen.

På en briefing med pressen har Jørgen Bergen Skov dog understreget, at politiet betragter det som et angreb på en bygning og altså ikke et angreb rettet mod personer.

I forvejen har en specialgruppe i politiet forsøgt at opklare syv andre eksplosioner i hovedstadsområdet, oplyste DR Nyheder torsdag.

I dag ønsker Københavns Politi ikke at udtale sig om, hvad der forvoldte den kraftige eksplosion.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden