0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sprængstof lå en halv meter fra Skattestyrelsens indgang

Der er formentlig blevet brugt sprængstof som også bruges industrielt ved eksplosion i København tirsdag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sprængstoffet lå kun omkring 60 centimeter fra Skattestyrelsens indgangsparti ved eksplosionen tirsdag aften i København.

Det oplyser chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

»De foreløbige analyser viser, at der formentlig er tale om sprængstof af en type, der blandt andet benyttes industrielt for eksempel ved nedrivningsarbejde eller lignende«, siger Jørgen Bergen Skov i pressemeddelelsen.

Efter eksplosionen har politiet nedsat en særlig gruppe for at klarlægge, hvad der helt præcist skete, og hvem den eller de ansvarlige er.

Ud over det har politiet fredag eftermiddag ikke yderligere kommentarer til efterforskningen.

»Jeg kan sagtens forstå, at der er stor interesse for denne sag. Det er en sag, vi tager meget alvorligt, og som har største fokus hos os«.

»Vi er fortrøstningsfulde og forfølger flere konkrete spor. Men netop af hensyn til vores efterforskningsmuligheder kan jeg ikke gå i yderligere detaljer omkring disse«, siger han.

I alt 123 borgere har henvendt sig til politiet i sagen.

»Det vil jeg endnu engang gerne takke for. Det har været væsentligt for efterforskningen, og hvis der stadig er nogen derude, som ligger inde med viden og endnu ikke har været i kontakt med os, så er vores telefoner åbne døgnet rundt«, siger Jørgen Bergen Skov.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce