0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet har fundet efterlyste vidner efter eksplosion på Nørrebro

Københavns Politi oplyser, at man har fået nye oplysninger om eksplosion ved politistation.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Politi og beredskab undersøger gerningsstedet efter eksplosionen ved nærpolitistationen på Nørrebro.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fem vidner, som Københavns Politi efterlyste i lørdags efter eksplosionen ved en nærpolitistation på Nørrebro, har alle henvendt sig.

Det oplyser Københavns Politi på deres hjemmeside.

Natten til lørdag eksploderede en bombe foran nærpolitistationen i Hermodsgade.

Disse fem vidner var interessante for politiet, fordi de befandt sig tæt på nærpolitistationen omkring tidspunktet for eksplosionen.

Ingen personer er kommet til skade af eksplosionen, men bygningens facade har fået store skader.

Mange henvendelser fra borgerne

Den seneste opgørelse fra politiet viser, at 150 borgere har henvendt sig om eksplosionen i Hermodsgade.

Presseafdelingen ved Københavns Politi oplyser til Politiken, at der er kommet nye oplysninger i sagen, men man kan ikke fortælle om dem på nuværende tidspunkt af hensyn til efterforskningen.

Der er offentliggjort billeder af den formodede gerningsmand og overvågningsvideo, som viser, at han placerer en sort pose fra tøjmærket Solid foran nærpolitistationen.

På overvågningsvideoen ser det ud til, at gerningsmanden går for langt. Han går efterfølgende lidt tilbage og kigger op på bygningen, inden han placerer posen.

Kilde: Københavns Politi

Gerningsmanden beskrives som en mand i alderen 15-25 år, 170-180 cm høj og almindelig af bygning.

Eksplosionen i Hermodsgade er den niende i København i år. Tirsdag i sidste uge eksploderede en bombe om aftenen foran Skattestyrelsens bygning på Østerbro.

En person blev ramt af fragmenter fra eksplosionen foran Skattestyrelsen og søgte behandling på en skadestue. Derudover er ingen kommet til skade af eksplosionerne.

Det er endnu uklart, om eksplosionerne er forbundet til hinanden.

Københavns Politi vil fortsætte med at opdatere på Twitter med nyt om eksplosionerne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter