Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af københavnere får penge af kommunen til at affaldssortere

Alle husstande og boligforeninger i København har kunnet søge kommunen om et tilskud på op til 400 kroner per husstand til et sorteringssystem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pap for sig, metal for sig og glas for sig.

Det kan let glippe i hverdagen, men tusindvis af københavnere er kommet et skridt nærmere ved at få dækket udgiften til et sorteringssystem i hjemmet.

Frem til 15. august har alle husstande og boligforeninger i København kunne søge kommunen om et tilskud på op til 400 kroner per husstand til et sorteringssystem.

Hos Københavns Kommune har man modtaget over 2016 ansøgninger fra boligforeninger og private husstande.

En af dem, der har ansøgt om at få tilskud til et sorteringssystem derhjemme, er Andreas Agtbøl, som har en række affaldsspande derhjemme. Han synes, at det er fint, at kommunen betaler for et sorteringssystem:

»Hvis jeg selv havde skulle betale for det, havde jeg været lidt mere observant på at sige, jamen hvad er det mine penge bliver brugt på«, siger han til DR P4 København.

De mange ansøgere har tilsammen søgt om tilskud for 15,9 millioner kroner.

Det oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen, der forventer at bevilge i alt 11,9 millioner til sorteringssystemer, til DR P4 København.

Mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad

Hvis det kan hjælpe affaldssorteringen på vej, så er det pengene værd, siger fungerende Teknik- og Miljøborgmester Karina Vestergaard Madsen (EL):

»Vi har et meget ambitiøst mål om at genanvende 70 procent af vores affald i 2024, og vi skal have københavnerne med her«, siger hun til DR P4 København.

København har et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Hvis det skal lykkedes, så er mere affaldssortering i hjemmet et vigtigt element, siger Karina Vestergaard Madsen til DR P4 København:

»Det er jo ikke kun fordi, at Københavns Kommune har sat sig de her mål, det er en nødvendighed, hvis vi gerne vil gøre noget ved den globale opvarmning«.

For Andreas Agtbøl gør det en forskel at have et system, hvor han let kan sortere pap, metal, madaffald, papir og glas:

»Vi er jo ikke fanatiske, så der er nogle dage, hvor vi ikke er så gode til at affaldssortere, men vi holder det ret godt«, siger han til DR P4 København:

Betaler for mængden af det usorterede affald

Det er også til stor gavn for beboerne i de almene boligforeninger, at de får en økonomisk håndsrækning til at sortere deres husholdningsaffald.

Hos boligselskabet FSB betyder det, at der kan komme sorteringssystemer i selskabets ældre boliger, forklarer energi- og miljøkonsulent Anders Wiig Nielsen:

»Det betyder, at vi kan nå ud til de til de boligafdelinger, hvor man ikke i forvejen har et sorteringsmodul i køkkenerne, og vi prøver selvfølgelig at sprede den her mulighed til flest mulige af vores boliger og beboere«, siger han til DR P4 København.

Det er ikke alle, der er klar over, at man betaler for mængden af det usorterede affald, men det gør man, og det vil sige, at jo bedre beboerne er til at sortere oppe i køkkenet, desto billigere bliver huslejen i sidste ende

Udover tilskuddet kan gøre det nemmere at affaldssortere, kan det også mindske huslejen, forklarer Anders Wiig Nielsen:

»Det er ikke alle, der er klar over, at man betaler for mængden af det usorterede affald, men det gør man, og det vil sige, at jo bedre beboerne er til at sortere oppe i køkkenet, desto billigere bliver huslejen i sidste ende«, siger han til DR P4 København.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden