0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Dommerne inde i Københavns Byret og de øvrige byretter skal foreløbigt holde op med at bruge teledata.

Telebranchen undrer sig over bevisstop: Hvorfor har de ikke spurgt os, om der er en naturlig forklaring?

På grund af nye fejl stopper rigsadvokaten for, at teledata kan bruges til at fælde dom i straffesager.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rigsadvokaten stopper midlertidigt brug af teledata som bevis for domfældelse, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

Teleoplysningerne vil heller ikke kunne bruges som grundlag for varetægtsfængsling af mistænkte, oplyser Justitsministeriet.

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, teleskabernes branchesamarbejde, undrer sig dog over udmeldingen.

»Jeg undrer mig over, at de melder ud og konstaterer, at der er tale om fejl, når de ikke har været i dialog med os om, hvad det drejer sig om og heller ikke har afdækket, om der er en naturlig forklaring på tingene«, siger han.

Desuden understreger han, at teleselskaberne ikke er sat i verden for at levere et »skudsikkert overvågningssystem af danskerne«.

Det nye midlertidige stop vil indtil videre gælde i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Fejlen er opstået i et it-program til håndtering af teledata og kom frem tidligere på sommeren. Det kan ikke bare have været medvirkende til, at uskyldige er blevet dømt. Det kan også have forhindret opklaring af sager.

Problemerne skal være opstået i det program, som konverterer teleselskabers såkaldte rådata til oplysninger, der er blevet brugt i retssager.

Det er typisk rådata fra telefoner, som politiet får fra teleselskaber. Det kan sige noget om, hvor en person har opholdt sig på et givent tidspunkt.

Rigspolitiet har også meddelt ministeren, at der er fundet flere konkrete fejl i rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke blevet afdækket.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har i et brev orienteret Folketingets Retsudvalg om den nye udvikling i sagen.

Her skriver han, at ministeren fredag blev orienteret om, at politiet har identificeret fejl i forbindelse med »konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering«.

»Det medfører ifølge oplysningerne fra Rigspolitiet, at der ved behandlingen af straffesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position«, skriver ministeren.

Anklagemyndigheden skal nu gennemgå grundlaget for varetægtsfængslinger i sager, hvor teleoplysninger indgår.

Herefter skal der afholdes et nyt retsmøde, hvor det skal afprøves, om varetægtsfængslingen kan opretholdes uden anvendelse af teleoplysninger.

Hvis anklagemyndigheden ikke mener, at der vil være grundlag for en varetægtsfængsling uden brug af teledata, vil den anholdte blive løsladt.

Torsdag i sidste uge meddelte justitsministeren, at endnu flere sager kan være påvirket i sagen.

Tidligere hed det, at omkring 10.700 sager fra 2012 og frem til 8. marts 2019, hvor der er indhentet historiske teleoplysninger, skal undersøges. Men nu skal også sager fra før 2012 undersøges.

Det er endnu uvist, hvor mange sager det drejer sig om.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden